Egypten - Shagra - Grupperejse - NYTÅR - 26. Dec 2027
Ubegrænset stranddykning og båddykning på husrevet samt god mulighed for oceaniske hvidtippede hajer.
Rejseperiode
26. december 2027 - 2. januar 2028Varighed
Normalt 7 dage, men vi skræddersyer naturligvis rejsen til dine ønsker.Sæson
Ca. 24 grader varmt vand med ca. 25 grader lufttemperaturHighlights
Ubegrænset dykning og en fantastisk dykkerferie under den egyptiske stjernehimmel.(Inkl. fly)
Jeg er interesseret i Egypten - Shagra - Grupperejse - NYTÅR - 26. Dec 2027
Når nedenstående er udfyldt og sendt, vil en af vores rejseagenter kontakte dig.
Grupperejse med masser af fantastisk dykning for alle niveauer
Tag med på grupperejse til vores mest populære dykkerlejr Shagra. Her får du masser af sol, flotte koralrev og rejsen er for både erfarne dykkere samt nybegyndere.
Fælles nytårsmiddag og fest om aftenen
Vi rejser henover nytåret og bytter nytårsræset derhjemme ud med dykning, sol, varme og afstresning. Selve nytårsaften vil der være fælles spisning i restauranten, hvor personalet står for en ekstraordinær nytårsmiddag. Det er helt op til en selv om man vil deltage i festlighederne, men det plejer at være super hyggeligt og ganske uformelt. Efter middagen er der fest på stranden/den lokale Bawadi med band og hygge.
Sunde, flotte koraller få meter fra vandkanten og mulighed for bådture
Shagra er én af vores dykkerlejre i det sydlige Egypten. Lejren ligger meget fredfyldt kun ca. 20 km nord for den mindre ferieby Marsa Alam og lige ud til velbevarede koralrev og strand. Du har rig mulighed for at udforske de nærliggende koralrev ved blot at gå i vandet fra stranden, tage på korte bådture såvel som ved guidede ture op/ned langs kysten hvor transporten foregår på ladet af en lastbil.
All-inclusive med lækker buffet og stort kagebord
Selve dykkerlejren består af komplet dykkercenter, restaurant & spiseområde og flere forskellige muligheder for indkvartering. Konceptet i lejren er ”all-inclusive” så du skal ikke tænke på penge mens du er på ferie. Restauranten serverer en overdådig buffet 3 gange om dagen (gå ikke glip af deres store dessertbord), og sodavand, flaskevand, kaffe og te er med i prisen.
Ophold langt fra masseturisme i smukke og fredfyldte omgivelser
Lejren er langt borte fra stressende masseturisme, og du kan glæde dig til at have fødderne i sandet og masser af flot natur i ro og mag.
Masser af dykning på husrevet og mulighed for oplevelser i ørkenen
Udover ubegrænset snorkling & dykning er det også muligt at opleve den omkringliggende ørken ved ture på quadbikes, kameler og heste eller måske på en stjernetur under Egyptiske himmelstrøg. Der gælder det samme for Marsa Shagra som for vores andre dykkerlejre. Stemningen i lejren er fantastisk og personalet samt guiderne er meget venlige, professionelle og hjælpsomme - du vil vende tilbage gang på gang.
Turtle Watch Foredrag
På denne grupperejse tilbyder vi et PADI Turtle Watch-foredrag for interesserede dykkere. Foredraget giver en introduktion til havskildpaddernes biologi, de væsentligste trusler mod dem, samt aktuelle bevarings- og beskyttelsesstrategier i Rødehavet. Som deltager får du indsigt i TurtleWatch Egypt 2.0-projektet og lærer, hvordan "Citizen Science" og fotoidentifikation bruges til overvågning og forskning.
Derudover gennemgås retningslinjer for ansvarlig adfærd og sikker tilgang til havskildpadder under dykning, samt hvordan observationer og dokumentation kan indsamles og indberettes til forskningsformål. Selve foredrager varer mellem 45-60 minutter.
Tag dit dykkercertifikat i Shagra
Drømmer du om at lære at dykke, men synes vandet i Danmark er en smule for koldt? Så har vi heldigvis en løsning, der gør det muligt at tage dit PADI Open Water dykkercertifikat i udlandet. I et smukt blåt hav, omgivet af farverige koraller og legende fisk, kan du blive certificeret Open Water dykker eller tage et specialekursus med en dygtig dykkerinstruktør, der hjælper dig hele vejen igennem kurset.


Egypten - Oplev vores mest populære dykkerdestiantion
Ubegrænset dykning på husrevet lige ved vandkanten
Hvis du allerede er dykker er 6 dages ubegrænset stranddykning og båddykning på husrevet inkluderet i prisen.
Sunde, smukke koralrev med fantastisk undervandsliv
Det er lykkedes fuldt ud at bevare de smukke koralrev omkring Shagra, og det maritime liv er i en klasse for sig selv. Du vil opleve uforglemmelig dykning med alt fra kolonier af klovnefisk, en hel familie af hvidtippede revhajer, ørnerokker, hajer, napoleonsfisk og kæmpe skildpadder til den fastboende dugong (søko). Dykningen i Shagra er for alle – nybegyndere såvel som meget erfarne dykkere - og husrevet egner sig også perfekt til snorklere.
HUSREVET – dykning og snorkling for alle
Husrevet ligger kun få skridt fra vandkanten og dykningen her er nem og tilladt for alle. Revet skråner fra ca. 1m til ca. 40m dybde og byder på flotte og sunde koraller, groupers, klovnefisk, sort og hvidtippede revhajer, skildpadder, rokker, muræner og masser af andre farvestrålende fisk. Ofte får husrevet endda besøg af en flok nysgerrige delfiner. Du kan dykke fra kl. 06.00 til kl. 21.30 og du bestemmer selv hvornår og hvordan – du kan vælge at dykke fra stranden eller blive sejlet ud med gummibåd. Det er så nemt at finde rundt på husrevet, at du bare behøver en makker for at komme i vandet.
ELPHINSTONE – de store pelagiske
Snyd ikke dig selv for et besøg på Elpinstone Reef - et rev i verdensklasse som især er kendt for vægdykning med de store pelagiske fisk. Revet ligger 20-30min sejlads i gummibåd fra Shagra, og det er her du møder de større typer hajer som hammerhajer, oceaniske hvidtippede hajer, silkehajer og grå revhajer. Der er også god chance for delfiner, ørnerokker, napoleonsfisk, stimer af tun og barracuda og endda mantarokker. Revet er særligt rigt på maritimt liv pga. kraftige havstrømme og derfor er Elphinstone forbeholdt dykkere med PADI Advanced certifikat (eller tilsvarende) samt 50 dyk. Der er bådture til Elphinstone hver morgen. Tilmelding og betaling sker i lejren.
MARSA ABU DABAB - på ladet af en lastbil
Dykning med lastbil fra Shagra er meget populært, og 2 gange om dagen er der mulighed for at tage på guidede dyk til forskellige steder langs kysten. Besøg f.eks. den lille bugt ”Abu Dabab” hvor der bor en søko. I midten af bugten er der sandbund med søgræs og det er du kan finde den fredelige ca. 3m lange og meget besynderligt udseende søko, og hvor du også kan se kæmpestore skildpadder, ørnerokker, guitarhajer og stimer af squid på dit dyk. Dybden er ca. 10-12 meter og på hver side af bugten er der et utrolig flot og intakt koralrev der er meget velegnet for foto og video entusiaster. Dette er bare ét af de mange dyk du kan opleve fra ladet af en lastbil.
ABU GHUSSON - nem vragdykning
Der er selvfølgelig også mulighed for at komme på ture lidt længere væk, fx vraget af fragtskibet Hamada, som sank i 1993. Efter ca. 1½ times køretur gennem det egyptiske landskab laver vi 2 dyk på vraget, hvorefter vi spiser frokost i en nærliggende nationalpark. Vraget er meget let tilgængeligt fra kysten og ligger på 5-18m, så her kan alle være med!
Kort
Flotte hytter og Royal beduintelte med havudsigt
I Shagra Village har du 4 forskellige muligheder for overnatning.
Se indkvarteringsmulighederne i videoen her.
Royal Beduintelt
Royal Beduintet er dejligt stort og har god luft. I et Royal Beduintelt er der plads til sækkestole og bord, reoler, et mini køleskab og en fan. Derudover kan det også reserveres med dobbeltseng i stedet for 2 enkeltsenge.
Tillæg for single rejsende
- Single Royal Beduintelt: 1.200 kr.


Hytte
En hytte har 2 senge, belysning, elektricitet, en vifte, sengebord, skabsplads og et lille fælles område uden for døren der virker som en terrasse. Der er pæne og rene fælles toilet/bade faciliteter. Hytterne ligger lige bagved teltene og er bygget i sammenhængende rækker med tykke vægge ligesom i et chalét.
Tillæg ved opgradering til Hytte:
- 2 personers Hytte: 500 kr./prs.
- Single Hytte: 1.700 kr.


Deluxe Chalet
Deluxe chalets er store og pæne og er med eget bad/toilet samt egen terrasse, der deles med naboen. Hertil får du også aircondition og køleskab på værelset som især er god at have i den egyptiske sommervarme fra maj - oktober. Deluxe chalet har samme indretning som hytterne, men også et klædeskab og stole på terrassen. Chaléterne ligger lidt tilbagetrukket i dobbelte bungalows og er bygget med tykke vægge og kuppelformet loft.
Tillæg ved opgradering til Deluxe Chalet:
- 2 personers Deluxe Chalet: 1.700 kr./prs.
- Single Deluxe Chalet: 3.800 kr.


Superior Deluxe Chalet
Superior Chalets er lækre, store og flotte boliger med eget bad/toilet samt egen stor privat terrasse med udsigt udover havet og dive shaden. Hertil får du selvfølgelig også aircondition og eget køleskab, der er særlig praktisk at have i den Egyptiske varme. Superior Chalet er dykkerlejrens nyeste boliger, der derfor også står utroligt pæne. Superior Chalet har fået dykkerlejrens bedste placering i private omgivelser, med smuk udsigt over havet, samt korteste afstand til både dykkercenteret, restauranten og receptionen.
Tillæg ved opgradering til Superior Deluxe Chalet:
- 2 personers Superior Deluxe Chalet: 3.300 kr./prs.
- Single Superior Deluxe Chalet: 6.000 kr.


Nano Suites
NYHED: Beliggende kun få meter fra vandkanten redefinerer Nano Suites kystlivets essens i hjertet af vores økolandsby. Hver suite er designet til at forene rummelighed, komfort og underspillet elegance og byder på 80 m² omhyggeligt udformede interiører med stue, soveværelse, badeværelse og privat terrasse. Alt sammen med uhindret udsigt over Rødehavet.
Tillæg ved opgradering til Nano Suites:
- 2 personers Nano Suites: 5.000 kr./prs.
- Single Nano Suites: 8.500 kr.


Pris: fra kr. 14.999,- (afhænger af valgt type overnatning)
Inkluderet
- Fly: Kastrup - Hurghada t/r
- Dansk rejseleder & dykkerinstruktør
- Visum
- 7 nætter i Shagra
- 5½ dages ubegrænset dykning på husrevet
- 2 guidede dyk på første dykkerdag
- Stor nytårsmiddag og fest på i den lokale Bawadi (Hvis man har lyst)
- Turtle Watch foredrag
- Alle måltider i Shagra
- Alle transfers i Egypten
- Gratis wifi i stort set hele lejren
- Sodavand/vand/kaffe/te (Light sodavand, samt danskvand er ikke inkluderet)
- Tank & bly
- Indtjekket bagage
- 20 kg indtjekket bagage (med forbehold for ændringer)
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)
Ikke inkluderet
- Kurser på rejsen - Du kan booke dit dykkerkursus her.
- Ekspeditionsgebyr 150 kr. pr. faktura
- Trykkammer & miljøgebyr (12 euro/prs - obligatorisk, betales lokalt)
- Evt. lastbilsdyk og båddyk på "de ydre rev" (Mellem 11-35 Euro/dyk)
- Tillæg for “Outer Range” dyk/Dykkerpakke samt evt. marinepark gebyrer.
- Evt. leje af dykkerudstyr - Lej udstyr her
- Nitrox 32%, Euro 2/tank
- 15L tank, Euro 3/tank
- Forsikringer
- Drikkepenge. Frivilligt, men regn med 50-100 USD pr. person
- Evt. senere tilkomne gebyrer (fuel charge, tillæg, skatter som Kingfish ikke har nogen kontrol over)
Her er hvad der venter dig!
Hyggelig stemning, lækker dykning og store dyr...

Har du husket en rejseforsikring?
Ferien kan hurtigt blive rigtig dyr, hvis ikke du har tegnet forsikring, og der opstår sygdom eller skade på din rejse – eller hvis det sker inden afrejse, og du er nødt til at aflyse din rejse. Gouda tilbyder en rejseforsikring, der dækker hvis du bliver syg og ikke kan dykke eller har brug for at dykkersygebehandling.
Vi anbefaler derfor, at du tjekker, om du er dækket af en rejse- og/eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – og husk endelig, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen, så det er vigtigt at sikre, at en eventuel forsikring dækker lige præcis det, du skal på din dykkerferie.
Vi samarbejder med Gouda, som er specialister i rejseforsikring til dykkerrejser, og kan tilbyde dig både afbestillings- og rejseforsikring. Kingfish modtager provision ved salg af Goudas rejse- og afbestillingsforsikring.

Dine Rejseledere
Maja & David
Det hele begyndte med et enkelt åndedrag under vand. I 2014 tog vi – hver for sig – vores første skridt ind i dykningens magiske verden som en del af vores efterskoleophold. Og vi var solgt fra første sekund. Men livet kom i vejen: uddannelser, job og en travl hverdag satte dykningen på pause. Fem år senere, på en charterrejse til Egypten i 2019, hoppede vi spontant i vandet igen – og så var der ingen vej tilbage.
For os er dykning derfor mere end en hobby: Det er vores frirum, vores meditation, vores måde at grounde os selv og være nærværende på.
Vi elsker det hele. Tropisk, varmt vand og farverige koralrev. Kolde, dybe fjorde i Sverige, hvor verden bliver stille og intens. Udstyrsnørderi og små detaljer. Røverhistorier ved middagsbordet efter en dag fuld af eventyr. Men vigtigst af alt? At give vores kursister og rejsegæster oplevelser, de aldrig glemmer. At få mennesker til at føle sig set, hørt – og fri under overfladen.
Rejsen kort fortalt
Hvorfor vælge Kingfish
Alle vores rejsemål har vi selv besøgt
Rejser tilpasset jeres ønsker og drømme
Engageret rådgivning af passionerede dykkere

Har du brug for hjælp?
Kontakt os
Har du spørgsmål til nyt udstyr, dit næste dykkerkursus eller vil du ud at rejse? Vores ekspert team sidder klar til at hjælpe dig.
Book en rådgiver
Spring køen over og book en tid til rådgivning, der passer dig, og vi står klar til at hjælpe. Har du lyst til at komme forbi på Scandiagade til en personlig samtale, eller måske ønsker du, at vi ringer dig op på et bestemt tidspunkt. Det er op til dig. Vi er klar!
Fri retur ved ombytning af vare


