Bligh Strait - Fiji

Fijis sande uopdagede perler

Rejseperiode

Hvér dag - året rundt

Varighed

11 dage - (vi skræddersyer til dine ønsker)

Sæson

Hele året. Bedste vejrsæson er april - oktober.

Highlights

En perle af et strand- og dykkerresort med flot tropisk dykning og langt væk fra masseturisme.
Fra
28.999,00DKK

(Inkl. fly)

Jeg er interesseret i Bligh Strait - Fiji

Når nedenstående er udfyldt og sendt, vil en af vores rejseagenter kontakte dig.

Fantastiske koraller og godt pelagisk fiskeliv

Bligh Strait er strædet der ligger mellem de to hovedøer Viti Levu og Vanua Levu og som er kendt for at have nogle af Fijis smukkeste koralrev og allerbedste dykning. Dykningen byder på masser af farvestrålende sunde blødkoraller, store stimer revfisk og rigtig god mulighed for at se hajer og pelagiske fisk.

Hvide sandstrande og uspoleret område

VoliVoli Beach Resort ligger på den nordligste spids af hovedøen Viti Levu og helt tilbagetrukket fra masseturismen, ca. 2,5 timers kørsel fra Nadi. Her finder du en perfekt kombination af afslappet luksus, hvide sandstrande og fijiansk gæstfrihed i et uspoleret og helt fantastisk område. 

Efter vores mening er dette en af Fijis sande uopdagede perler og du finder ikke et meget bedre sted til din dykkerferie på Fiji.

VoliVoli er også hjemsted for luksus liveaboarden Fiji Siren og du kan selvfølgelig kombinere din dykkerrejse til Fiji så du både oplever resort og liveaboard. Se Fiji på liveaboard

    5 dage med dejlige dyk

    Der er 5 dage med 2dyk/dag inkluderet i priseksemplet, men flere dykkerdage kan tilvælges og det er også muligt at dykke flere end 2dyk/dag såfremt der er nok dykkere til det.

    Bligh Strait 

    Bligh Strait udgør området mellem Fijis to største øer – Viti Levu og Vanua Levu – og er kendt som noget af Fijis flotteste dykning. Dette område af Fiji byder på klassisk og flot tropisk dykning langt væk fra masseturisme så du kan forvente at have koralrevene helt for dig selv.

    Vandmasserne der passerer igennem Bligh Strait giver liv til sprudlende flotte blødkoraller og et rigtig stort fiskeliv. Her er store stimer af farvestrålende revfisk, trevally, barracuda, kongemakreller, skildpadder og napoleonsfisk og man ser ofte hvidtippede revhajer og grå revhajer på dykkene. Hvis du er heldig kan du også se større hajer såvel som mantarokker og andre pelagiske fisk der passerer igennem strædet. 

    Oplev mange forskellige dykkersites

    Strædet har mange forskellige dykkersteder på koralrev der skråner fra lige under overfladen såvel som koralknolde med gennemsvømninger og dybe lodrette koralvægge. Derudover er der flere vrag at udforske som bl.a. inkluderer et af Fijis største vrag – The Papuan Explorer på 20m dybde.

    Sigtbarheden er normalt 25-30meter året rundt og vandtemperaturen svinger fra 25-29 grader.

    Kort

    Hvide sandstrande og afslappet stemning

    VoliVoli Beach Resort

    Perfekt kombination af afslappet luksus og hvide sandstrande.

    Vis detaljer

    VoliVoli Beach Resort

    Generelt

    Voli Voli Beach Resort ligger på den nordligste spids af hovedøen Viti Levu i et uspoleret og helt fantastisk område. Her får du en perfekt kombination af afslappet luksus, hvide sandstrande, en stor swimmingpool, koralrev, masser af sol, kultur, fijiansk gæstfrihed og et godt udvalg af vandsports aktiviteter. 

    Det familieejede resort er langt fra masseturisme og en af Fijis sande uopdagede perler – du finder ikke et meget bedre sted til din dykkerferie på Fiji.

    VoliVoli er også hjemsted for luksus liveaboarden Fiji Siren og du kan selvfølgelig kombinere din dykkerrejse til Fiji så du både oplever resort og liveaboard.

    Værelser

    VoliVoli tilbyder 3 forskellige typer overnatning.

    Premium Ocean View Bure
    Store og flotte enkeltstående hytter med en dobbeltseng, en hjørnesofa (evt. til børnesenge), køkken og badeværelse med 2 håndvaske og indbygget brusekabine. Hytterne har aircondition, vifte, wifi, pengeskab og egen vaskemaskine såvel som stor egen terrasse med flot havudsigt.

    Deluxe Ocean View Room
    Gode værelser med 2 queen senge, skrivebord og badeværelse. Værelserne har aircondition, vifte, adgang til fælles vaskemaskine og egen terrasse med flot havudsigt.

    Ocean View Room
    Værelser med en dobbeltseng, 2 enkelt senge og delt badeværelse og køkken. Værelserne har vifte og en lille terrasse.

    Dykning

    Ra Divers er VolivVolis eget dykkercenter med 2 dykker både med plads til 16 dykkere på hver. Der er flere ¬lokale koralrev indenfor 10-15min, men de bedste dykkersteder ligger i Bligh Straight der ligger 40-50min sejlads væk og som tilbydes dagligt afhængig af vejret.

    Faciliteter og aktiviteter

    Pool med poolbar, restaurant, spa/massage, bar, beachvolley, strand med flot sandtange, sightseeing ture, fiskeri, wifi (mod betaling).

    Skræddersy din rejse

    Vores "fra pris" er udregnet med 7 nætter på VoliVoli Beach Resort og 5 dages dykning med 2dyk/dag. Du kan rejse så lang tid som du ønsker og vi skræddersyer 

    Inkluderet:

    - Fly: Danmark/Sverige/Norge – Fiji t/r
    - 7 nætter på VoliVoli Beach Resort
    - 5 dages dykning med 2 båddyk/dag
    - Fri brug af resortets kajakker
    - Alle lufthavnstransfers
    - Alle måltider på VoliVoli Beach Resort
    - Kaffe/the/filtreret drikkevand
    - Fiji skatter (VAT 15% & STT 5%)
    - Tank & bly
    - Gebyr til Rejsegarantifonden
    - Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)

    Ikke inkluderet:

    - Ekspeditionsgebyr
    - Evt. Visum & forsikringer
    - Uspecificerede drikkevarer & måltider
    - Drikkepenge
    - Evt. Leje af dykkerudstyr

    Mulige tilvalg og kombinationer

    - Kombination med dykkerferie på liveaboard (Fiji Siren)
    - Kombination med dykkerferie til Beqa Lagoon
    - Ekstra dage på VoliVoli Beach Resort

    Rejsen kort fortalt

    Egnet til begyndere
    Koralrev
    Store dyr
    Vragdykning
    Snorkling
    Hvorfor vælge Kingfish
    • Alle vores rejsemål har vi selv besøgtAlle vores rejsemål har vi selv besøgt
    • Rejser tilpasset jeres ønsker og drømmeRejser tilpasset jeres ønsker og drømme
    • Engageret rådgivning af passionerede dykkereEngageret rådgivning af passionerede dykkere

    Har du brug for hjælp?

    Kontakt os

    Har du spørgsmål til nyt udstyr, dit næste dykkerkursus eller vil du ud at rejse? Vores ekspert team sidder klar til at hjælpe dig. 

    Ring op Send email

    Book en rådgiver

    Spring køen over og book en tid til rådgivning, der passer dig, og vi står klar til at hjælpe. Har du lyst til at komme forbi på Scandiagade til en personlig samtale, eller måske ønsker du, at vi ringer dig op på et bestemt tidspunkt. Det er op til dig. Vi er klar!

    Hvad leder du efter?