1 plads tilbage

Truk Lagoon - Grupperejse Liveaboard - 2. Feb 2027

Verdens bedste vragdykning i Truk Lagoon midt i Stillehavet. Vi bor på liveaboard og dykker vragene fra 2. Verdenskrig i god sigtbarhed og 28 grader varmt vand. OBS: Prisen er uden fly. 

Se video
Stop

Rejseperiode

2. - 16. februar 2027

Varighed

14 dage

Sæson

Bedste sæson ifht vejr og vind.

Highlights

10 dages liveaboard med masser af stål! Verdens bedste vragdykning.
31.500,00DKK

(Ekskl. fly)

Jeg er interesseret i Truk Lagoon - Grupperejse Liveaboard - 2. Feb 2027

Når nedenstående er udfyldt og sendt, vil en af vores rejseagenter kontakte dig.

Tag med til Truk Lagoon og oplev verdens bedste vragdykning

Vi gentager successen og tager tilbage til Truk Lagoon som byder på verdens bedste vragdykning - så er det sagt! Intet sted finder du flere vrag samlet i samme lille område og samtidig er det vrag fra 2. Verdenskrig som er efterladt praktisk taget som de sank i 1944.

Næsten alle fotos er taget fra vores tidligere besøg til Truk Lagoon og er venligst udlånt af Vebjørn Karlsen og vores egen Mads Odgaard.

Velbevarede krigsskibe og bombefly med masser at udforske

Truk Lagoon står i dag som monument og massegrav og er blandt de rigtige perler for selv den mest kræsne dykker med velbevarede krigsskibe, kanoner, jager- og bombefly, kranier/skeletter, og tankvogne som ligger på dybder mellem ca. 10 – 60m i den varme og klare tropiske lagune. Og så er Truk kendt for god sigtbarhed, ingen strøm og dejlig varmt vand på ca. 28 grader året rundt.

10 dages liveaboard - den bedste måde at dykke Truk Lagoon

Vi har hyret Pacific Master der er en del af "Master Liveaboards" flåde som er din garanti for høj kvalitet når det gælder mad, dykkerguider og generelt en høj standard på liveaboards. Skibets mandskab på 12 sørger for at også servicen er helt i top, så du kan nyde din dykkerrejse til Truk Lagoon og få de bedste oplevelser med hjem. Der er mange store fordele ved at være på liveaboard i Truk Lagoon som bla. at undgå lange bådture flere gange om dagen og at kvaliteten af mad er markant højere end på land.

Grupperejse - også for tec/rebreather dykkere

Eneste erfaring nødvendig for at deltage på rejsen er at have et advanced kursus og 30 dyk. Dertil anbefaler vi yderligere deep certifikat som du evt. kan tage på rejsen. Vores liveaboard er fuldt gearet til også at supportere tec/rebreather dykkere såvel som dykkere med et almindeligt rekreativt certifikat hvorfor alle er velkomne på denne dykkerferie til Truk Lagoon.

Rejseprogram
  • Dag 1
    • Afrejse fra Danmark
  • Dag 2
    • Ankomst til Manila og én nat på hotel.
  • Dag 3
    • Fly Manila - Truk Lagoon; Indkvartering på vores liveaboard
  • Dag 4 - 11
    • 8 dage med op til 4 dyk/dag på verdens bedste vrag. Sidste dag har vi normalt 2-3 dyk.
  • Dag 12
    • Fly Truk Lagoon - Manila; Overnatning på hotel i Manila
  • Dag 13
    • Afrejse Manila mod Danmark
  • Dag 14:
    • Hjemkomst Danmark

Dyk på 48 forskellige vrag i dejlig varmt vand

Med 48 dykbare vrag, god sigtbarhed og en vandtemperatur der altid ligger på ca. 28 grader, er dykningen i Truk Lagoon intet mindre end verdens bedste vragdykning. Der er masser af krigsmateriel, ammunition, køkken redskaber, propeller og endda knogler og kranier fra krigens ofre ombord. Derudover er vragene fuldstændig overgroet med farvestrålende koraller og er med tiden blevet hjem for fisk, skildpadder og hajer som kun gør dykningen endnu mere spændende.

Truk Lagoon er sprængfuld af historie fra 2. verdenskrig

Under 2. Verdenskrig fungerede Truk Lagoon som base for store dele af den japanske flåde og det er anslået at der lå op mod 60 u-både, 250 fragtskibe og 125 krigsskibe (heraf flere hangarskibe). Det var bl.a. herfra angrebet på Pearl Harbour blev indledt, men i takt med at de amerikanske tropper vandt større indpas i Stillehavet, lokaliserede de basen da et overvågningsfly fløj over øen. Selvom den japanske Admiral Koga havde forudset et kommende angreb og beordret tilbagetrækning fra Truk, var de slet ikke forberedt på, hvad der var dem i vente, da den amerikanske flåde den 17. februar 1944 kl. 04.40 indledte et overraskelses- luftangreb med kodenavnet "Operation Hailstone" bestående af over 350 bombe- og jagerfly.

Operation Hailstone

17. februar 1944: Med den stigende sol skinnende ind i de japanske anti-luftskytters øjne, nærmede de lavtflyvende amerikanske bombefly sig fra øst – under den japanske radar. De første bomber afgav blændende lysglimt da de eksploderede og Operation Hailstone var påbegyndt over Truk Lagoon. I forsøget på at redde så mange fly som muligt, beordrede japanske officerer deres mekanikere og teknikere til at lette, imens piloter desperat forsøgte at komme tilbage til flybaserne ved at svømme eller sejle.

Mere end 170 mistede fly og efterfølgende kaos  

Japanerne mistede 170 fly i de efterfølgende luftkampe og hundreder af fly blev ødelagt på landingsbanerne i forsøget på at lette. Skibene led samme skæbne: Lavtflyvende torpedo-jagerfly løsnede dødbringende lange cylindre med kurs mod krigsskibene, og de eksploderende undervandsmissiler flåede skibenes stålplader fra hinanden og efterlod sønderrevne huller, som vandet fossede ind igennem. Der herskede kaos idet den skræmte besætning forsøgte at undslippe eller finde luftlommer i de synkende skibe, og på meget kort tid var lagunen fyldt med ramte skibe der osede tyk sort røg.

3 dages angreb - i dag monument og massegrav

Angrebet varede 3 dage og med ca. 400 ton bomber/torpedoer sank amerikanerne flere end 70 japanske skibe og over 400 fly. Truk Lagoon står i dag som monument og massegrav og er blandt de rigtige perler for selv den mest kræsne dykker med velbevarede krigsskibe, kanoner, jager- og bombefly, kranier/skeletter, og tankvogne som ligger på dybder mellem 10 – 60m i den varme og klare tropiske lagune.

Truk Lagoon er verdens 3. største koralrev med hajer og skildpadder

En dykkerferie til Truk handler om stål, stål og atter stål, men hvis du er til koraller, fisk, skildpadder og hajer bliver du glad for at vide, at du ikke kommer til at undvære dem. Siden 2. Verdenskrig er vragene nemlig blevet hjemsted til et rigt undervandsliv som afspejler sig i at Truk Lagoon befinder sig på og omkring verdens 3. største koralrev. 

Truk Lagoon eller Chuuk Lagoon?

Der er ofte en del forvirring om en dykkerrejse til Chuuk Lagoon er det samme som en dykkerrejse til Truk Lagoon. Svaret er ja! Førstnævnte er øernes oprindelige og lokale navn, mens sidstnævnte er den amerikaniserede version af navnet. Vi garanterer dig at du ender det rigtige sted.

Kort

Liveaboard giver den bedste dykkerferie på Truk Lagoon

Pacific Master er en del af "Master Liveaboards" flåde som er din garanti for høj kvalitet når det gælder mad, dykkerguider og generelt en høj standard på liveaboards. Skibets mandskab på 12 sørger for at også servicen er helt i top, så du kan nyde din dykkerrejse til Truk Lagoon og få de bedste oplevelser med hjem.

Fordele ved liveaboard på Truk Lagoon

  • Maden er bedre på liveaboard end på land.
  • På liveaboard undgår du 30-60 min bådsejladser til og fra dykkerstederne flere gange om dagen.
  • Liveaboard giver mulighed for flere dyk og samtidig befinder du dig midt i smukke Truk Lagoon.

Dykkerferie på liveaboard på Truk Lagoon

Prisen er udregnet med overnatning i en single kahyt.

Inkluderet:

- Liveaboard Truk laggon 4 feb 2027 - 14 feb 2027. Påregn gerne afrejse dato fra d. 2 Feb - 16 feb 2027 (med forbehold)
- 10 nætter på Liveaboard i single kahyt med delt bad/toilet
- Dykning med op til 4 dyk/dag for rekreative dykkere
- Dykning med op til 2-3 dyk/dag for tekniske dykkere (afhænger af indleveret dykkerplan)
- Alle måltider og snacks på Liveaboard
- Kaffe/the/vand/sodavand/frugt/softdrinks på Liveaboard
- Tank & bly ( 11 liter )
- Håndklæder på båden
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)

Ikke inkluderet:

- Ekspeditionsgebyr 150 .-
- Rejseleder
- Fly : CPH - (Ca. 16.000 kr.) - Truk ( fly priser samt rute/tider kan først planlægges 9 måneder før afrejse. og skal afregnes herefter
- Hotel hvis flyruten pålægger det. + Transfer ( hotel - lufthavn) og forplejning
- Twin kahyt med bad/toilet upgrade Kr. 6750 pr. person.
- Wifi - star link
- Visum og forsikringer // Esta skal kunne søges
- Uspecificerede måltider & drikkevarer som ikke er nævnt
- Marinepark, havnegebyr & dive permit (250 USD/pers - betales lokalt)
- Departure Tax : 30 USD per trip, to be paid at the airport
- Lokale lufthavnsskatter for hele vejen
- 13L Tilgængelig mod betaling af , USD 108 - forudbestilles
- Gas afregnes pr liter pr opfyldning - betales ombord. Dobbeltsæt & deco tanke
- Nitrox, helium & sofnolime skal forudbestilles (Standard Nitrox Pakke : 225 USD , forudbetales
- Drikkepenge
- Evt. Leje af dykkerudstyr
- Evt. senere tilkommen fuel surcharge/gebyr/taxes eller tillæg til marine park fees
- Evt. tilvalg af twin kahyt på nederste dæk (Kr 4.200,-/prs)

 

Så mange effekter og vragdele, at du næsten ikke kan få nok!

Billede på vej

Har du husket en rejseforsikring?

Ferien kan hurtigt blive rigtig dyr, hvis ikke du har tegnet forsikring, og der opstår sygdom eller skade på din rejse – eller hvis det sker inden afrejse, og du er nødt til at aflyse din rejse. Gouda tilbyder en rejseforsikring, der dækker hvis du bliver syg og ikke kan dykke eller har brug for at dykkersygebehandling.

Vi anbefaler derfor, at du tjekker, om du er dækket af en rejse- og/eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – og husk endelig, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen, så det er vigtigt at sikre, at en eventuel forsikring dækker lige præcis det, du skal på din dykkerferie.

Vi samarbejder med Gouda, som er specialister i rejseforsikring til dykkerrejser, og kan tilbyde dig både afbestillings- og rejseforsikring. Kingfish modtager provision ved salg af Goudas rejse- og afbestillingsforsikring.

Køb din rejseforsikring her.     

Køb din afbestillingsforsikring her.

Rejsen kort fortalt

Egnet til begyndere
Koralrev
Store dyr
Vragdykning
Snorkling
Hvorfor vælge Kingfish
  • Alle vores rejsemål har vi selv besøgtAlle vores rejsemål har vi selv besøgt
  • Rejser tilpasset jeres ønsker og drømmeRejser tilpasset jeres ønsker og drømme
  • Engageret rådgivning af passionerede dykkereEngageret rådgivning af passionerede dykkere

Har du brug for hjælp?

Kontakt os

Har du spørgsmål til nyt udstyr, dit næste dykkerkursus eller vil du ud at rejse? Vores ekspert team sidder klar til at hjælpe dig. 

Ring op Send email

Book en rådgiver

Spring køen over og book en tid til rådgivning, der passer dig, og vi står klar til at hjælpe. Har du lyst til at komme forbi på Scandiagade til en personlig samtale, eller måske ønsker du, at vi ringer dig op på et bestemt tidspunkt. Det er op til dig. Vi er klar!

Anbefalet dykkererfaring til rejsen

Anbefalet dykkererfaring

Vi anbefaler at man som minimum er Advanced Open Water dykker og meget gerne har et Nitrox speciale på denne grupperejse, da det forlænger vores bundtid.

Se mere om PADI Advanced Open Water kurset

Hvad leder du efter?