Palau
Se også vores andre destinationer i Stillehavet her
-
Palau - Stillehavet - Grupperejse - 11. Feb 2027
39.999,00DKK
Palau - Dykkerrejser
Palau er en vanvittig smuk øgruppe og selvstændig republik i det vestlige Stillehav. Palau ligger ca. 500 km. øst for Filippinerne og har omkring 20.000 indbyggere. Befolkningen er engelsktalende og har møntsorten US Dollars. Koror City er den største by og centrum for ferieresorts og dykkercentre.
Fra Koror kan man sejle til de bedste divesites Palau har at byde på. Man kan booke sig ombord på en liveaboard (dive-eat-sleep) som i al magelighed sejler dig til alle de bedste dykkersitets, men du nyder det rolige og afslappende bådliv. Er du mere til et dejligt resort på landet, er der selvfølgelig også fantastiske muligheder for det.
Læs en rejsendes fortælling fra Grupperejsen til Palau 2022
Se videoen fra vores grupperejse til Palau i november 2022
Dykningen i Palau i Stillehavet
Korallerne er sunde og farverige. Store stimer fisk huserer på revene og på de dramatiske koralvægge, hvor du kan gå på opdagelse i et hav af farverigt liv og fauna. På de strømfulde plateauer kan man placere sin reefhook og nyde synet af patruljerende hajer, der cruiser forbi dig, som var der ingen strøm. Du får altså dykning i absolut verdensklasse, hvis du sætter kursen mod Palau.
Dykningen afvikles altid således, at man driver med strømmen. Så det er bare med at glide med strømmen, slappe af og nyde oplevelserne, der med garanti dugger op undervejs. Landbaserede dykkercentre som f.eks. Sams Tours sejler ud til de mange divesites fra deres base i Koror. Det er en stor oplevelse i sig selv at sejle imellem de smukke grønne klippeformationer og det tropiske landskab, der er postkort smukt, uanset hvilken vej du kigger. Typisk dykker man 2-3 dyk pr. dag.
Der er flere liveaboards der opererer i området, og det er en yderst magelig måde at dykke de bedste dykkerspots på Palau. De fleste arrangerer også historiske landture på Peleliu, samt snorkling i Jellyfish lake.


Blue Corner - Top 10 bedste dykkerspots
Blue Corner er på en top 10 over verdens bedste dykkerspots. Blue Corner kan kombineres med dykning ved Blue Holes, hvor man lader sig synke ned i et stort blåt hul i toppen af revet og ender i en episk smuk hule. Derefter driver man langs en væg til man når Blue Corner. Her placerer man sin reefhook på ca. 16 meters dybde. Og så er det bare at kigge på de patruljerende grå revhajer, sort og hvidtippede hajer og massive fiskestimer som er fast inventar på Blue Corner.
Større pelagisk liv som tunfisk og trevallys spottes også ofte. Når man hægter revkrogen af, fortsætter dykket hen over plateauet med et mylder af koralfisk, bumphead parrotfish, napoleon fisk, skildpadder, barracuda stimer og meget andet. Lyder det ikke for fedt?


German Channel
Kanalen er menneskeskabt da Palau var en Tysk koloni. I dag er kanalen kendt for de mange ”cleaning stations” som ofte besøges af mantarokker og hajer som vil have renset gæller, sår osv. Af de små flittige rensefisk.
Der er også store rokker på bunden og massive stimer af både store og små fisk overalt.
Ulong Channel - bedste strømdyk i Palau
Et af de bedste strømdyk ved Palau. Man lader sig ”flyve” med strømmen igennem kanalen. Det vrimler med marineliv. Det er et fantastisk dyk og et af de absolut mest vanedannende dykkersteder. Grå revhajer, sort og hvidtippede hajer holder også til her. Nysgerrige papegøje fisk, ørnerokker og skildpadder passerer forbi dig på ”flyveturen”. Man kan også se omstrejfende mantarays med lidt held.
Peleliu
Peleliu Island er nok mest kendt for de voldsomme kampe mellem besættelsesmagten Japan og USA under anden verdenskrig. Der er en interessant historisk landtur hvor kampvogne, kanoner, gamle bunkers, og huler som japanerne har gravet i klipperne kan besøges.
Dykningen omkring øen er fantastisk. Ud over gammelt krigsmateriel på havbunden ud for Orange Beach er der et varieret marineliv.
Peleliu Corner er et ”must”. Der er ofte kraftig strøm på plateauet, og derfor bruger man en reefhook til at hægte sig fast. Der er masser af hajer i strømmen. Også ørnerokker, barracudaer, trevallys, skildpadder og meget andet marineliv kan opleves.


Jellyfish Lake
På øen Eil Malk ligger Jellyfish Lake. Den ligger et sted mellem Koror og Peleliu. Søen er omkring 30 meter dyb og er kendt for de tusindvis af røde ”brandmænd” i vandet, men på trods af deres faretruende røde farve, brænder de ikke.
Det er tilladt at snorkle, men ikke scubadykke i Jellyfish Lake. Der er ikke altid adgang til søen, da bestanden nogle gange fredes. Spørg altid et lokalt dykkercenter om søens bestand er god nok til et besøg.


Andre seværdigheder i Palau
Kajakture ved Palau er en super sjov aktivitet. Man kan sejle i tætte mangrove områder og mellem stejle klippevægge. Der er flere spændende ruter og flere erfarne arrangører i Koror City.
Milky Way er et unikt sted hvor man kan hente hvidt kalkstens mudder op fra bunden. De lokale påstår at det vil gøre dig ti år yngre. Det kan vi dog ikke garantere.
Man smører hele kroppen ind i mudderet og lader det side lidt inden man hopper i vandet og renser det af igen. Det føles faktisk rigtigt skønt. Sams Tours kan arrangere en tur til Milky Way som f.eks. kan kombineres med snorkling eller dykning.
Fri retur ved ombytning af vare

