Miljøarbejde i Filippinerne
Rejseperiode
På faste skiftedage -kontakt os for tidspunkterVarighed
Minimum 6 uger. De fleste volontører på basen bliver 2-3 måneder.Sæson
Arbejdet finder sted året rundt. Varmest maj-juli. Regntid fra juli til slut november.Highlights
Bemærk dette er en atypisk dykkerrejse - du forventes at deltage i krævende arbejde og det er ikke luksuriøst.(Inkl. fly)
Jeg er interesseret i Miljøarbejde i Filippinerne
Når nedenstående er udfyldt og sendt, vil en af vores rejseagenter kontakte dig.
Tropisk dykning og ulandsarbejde
Forestil dig en krydsning mellem et tropisk dykkerparadis og et højskoleophold, så forestiller du dig -måske- hvad det er, at være frivillig ved vores havmiljøcenter i Filippinerne. Her mødes frivillige fra hele verden og modtager undervisning i videnskabelig dykning og deltager i arbejdet med at kortlægge koralrev og søgræsenge; med at katalogisere bestande af arter; med at etablere kunstige rev og med at skabe miljø-baseret vækst og velstand i lokalområdet. Her får du kæmpe naturoplevelser, oplever fantastisk dykning, lærer utroligt meget om koralrev og hjælper med til at gøre en forskel. Endelig er det en rejse hvor du møder mange mennesker og danner stærke venskaber. Denne rejse er for dig uanset om du er 18 eller 55 og deltagerne er normalt fra mindst 15-20 lande.
Lær en helt masse om havbiologi og vær med til at passe på naturen
Det er en helt særlig mulighed for at lære en masse om havbiologi og møde andre passionerede dykkere, som også gerne vil hjælpe med til at bevare den fantastiske rigdom, som revene i koraltrekanten er kendt for. Det er lejrbål, ekspeditions-dykning, miljøarbejde, undervisning i havbiologi, dykkeruddannelse og frivilligt arbejde alt i ét. Det er helt sikkert ikke en dykkerrejse for alle, men det ér en spændende mulighed for dykkere som ønsker at hjælpe naturen og som jagter de store oplevelser og fællesskab, ikke luksus og swimmingpool.
Et kæmpe, uforglemmeligt eventyr og personlig udvikling - men det handler også om at kunne tage fat
Miljøcenteret drives af en non-profit organisation stiftet af et dansk ægtepar, (han er dansk dykkerinstruktør og har tidligere arbejdet i Kingfish!) men personalet er internationalt og det fælles sprog på basen er engelsk. Før du booker dit ophold, er det vigtigt at gøre dig klart, at deltagelse i arbejdet som dykker-frivillig er en meget anderledes måde at holde aktiv dykkerferie på! Her er ingen luksus, og det forventes at du har virke- og eventyrlyst. Der er ingen swimming pool, ingen air-con, ingen tjenere osv. Som frivillig reder man selv sin seng, hjælper med opvasken og vasker sit eget dykkerudstyr, men man bliver også mødt med stjernesmil fra lokale børn, man giver en gammel kone et lift til markedet og hjælper fiskeren med at trække hans båd op osv. osv.
Marine Conservation Phillipines
Et arbejde der giver mening
Dykkerferie med mening
Kender du det, at man dykker rundt og nyder synet af et flot koralrev, men at man egentlig ikke ved hvad tingene hedder, eller hvad det er man ser, og hvordan det hele hænger sammen? Den følelse kan du vinke farvel til efter et ophold hos Marine Conservation Philippines. Du ved nu hvilke organismer du ser, du kender fiskene, ved hvad de lever af og kan se sammenhængen af det hele.
Dykningen foregår mange forskellige steder langs sydkysten på øen Negros, men også med mellemrum ved spektakulære Apo Island, som er verdens ældste marine beskyttede område. Ulig normal rekreativ dykning så har dykningen på vores miljøcenter et egentlig formål. Som frivillig hjælper du med din dataindsamling til at besvare vigtige spørgsmål om vækst og stabilitet, fiskeri og andre faktorer som giver viden til beskyttelse af de koralrev som giver fødevaresikkerhed til lokalbefolkningen.
Din dykning og dine obersvationer får en stor betydning
Mange frivillige bruger de to første uger på et ophold på at blive bedre til dykning. Det kan f.eks. være ved at tage advanced og rescue kurser, men herefter bliver du oplært af centerets dygtige biologer til at være eksperter på enten fisk, koraller eller hvirvelløse dyr. Din træning er sjov, men også meget grundig. Dine observationer bruges af videnskabfolk til at planlægge bevaringsstrategier og fiskekvoter, så det er vigtigt at du er veluddannet. Det tager normalt 10-14 dage før du er klar til at foretage undersøgelser. Herefter bliver du en del af et fast survey team, og vil dykke hver eneste dag. Lejlighedvis byder andre opgaver sig til også. Det kan måske være installation af og opsamling af videoudstyr. Andre gange er det oprydningsdykning, hvis der er konstateret “ghostfishing” med forladte net, eller hvis der er meget skadeligt skrald i et område.
Mange frivillige kommer tilbage til projektet flere gange, og her har de mulighed for at fordybe sig i andre ting på næste ophold.
Du behøver hverken hedde Costeau eller være marinebiolog for at være med her - du modtager al den fornødne undervisning af centerets dygtige instruktører og biologer. Føler du ikke dine dykkerfærdigheder er helt på det niveau du gerne så, så kan du gratis uddanne dig indenfor PADI systemet (du skal dog selv betale for materialerne) - og f.eks. bruge en uge eller to af dit ophold på at gøre dig til en bedre dykker. Du behøver ikke være dykker for at starte et ophold på miljøcenteret, men er du ikke, vil du skulle bruge din første uge på at lære at dykker gennem PADI open water kurset.
Vi deler alle en passion
Selvom dykningen således er "seriøs" så deler alle frivillige og ansatte den passion, som gør at man lige vender hovedet en ekstra gang, når en skildpadde kigger forbi - eller som gør at man godt lige kan tage et ekstra kig når man svømmer forbi et par søheste. Det er samtidig centerets politik, at hvis alt går efter planen og alle deadlines ser ud til at blive nået (og det er normen selvfølgelig) så tager alle på fundiving om mandagen, for at se nogle nye steder eller fordybe sig i noget af den kryptofauna som Negros er berømt for. (Her ser du mimic octopus, flamboyant cuttlefish, søheste, pipefishes og frogfishes af alle slags og meget meget mere.)
Kort
Charmerende indlogering
Overnatning finder sted i hyggelige stråtækte hytter i en botanisk have. Omgivelserne er meget idylliske med ældgamle træer som indrammer bjergene i baggrunden. Der er selvfølgelig elektrisk lys og ventilator i hytterne, og hver køjeseng har sit eget myggenet og en god madras. Som frivillig har du også dit eget skab med flere strømstik så du kan oplade din telefon osv.
De naturlige materialer hjælper med at lufte ud i værelset og holde temperaturen nede, men gør også at du føler vidunderligt tæt på naturen. Lige uden for døren står nara og mangotræer og i sæson kan du plukke din egen friske frugt til din morgenmad. Der gror også ananas, kokosnødder, bananer og multebær på grunden, og udenfor lejren
Afslapning og socialt liv i fællesområder
Selvom værelserne er pæne og med praktiske skylights, er de for de fleste frivillige bare et sted hvor man sover. Ellers foregår livet på terrasserne udenfor, og det meste finder sted i basens hyggelige fællesområder, hvor du kan slappe af for dig selv, men også fange et WiFi signal og snakke med familien på Skype, spille brætspil med andre frivillige, dele en kold øl eller måske se en film. Mange eftermiddage er der foredrag omkring havbiologi, dykning eller andre relevante emner, men det er også helt ok bare at slappe af med en bog i en hængekøje.
Prisen på din store rejse
Vi flyver fra Danmark til Filippinerne hvér dag året rundt. Priserne varierer afhængig af årstiden.
Inkluderet:
- Fly: Kastrup/Billund - Manila - Dumaguete t/r
- 6 ugers ophold i lejren (ca 65-70 dyk) NB: Mulighed for forlængelse i blokke af to uger. Normale ophold er typiske 8-10 uger
- Morgenmad, frokost og aftensmad plus fri frugt og snacks, og fri adgang til køkkenet
- PADI dykkeruddannelser - Mulighed for at tage gratis PADI kurser
- Deltagelse i miljøarbejdet og undervisning
- Vand, kaffe og te
- Mad ombord på flyet
- Alle transfers i Filippinerne
- Leje af komplet dykkerudstyr i højeste kvalitet m. egen computer, dsmb m.v.
- Komplementær T-Shirt
- WiFi
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)
Ikke Inkluderet:
- Ekspeditionsgebyr
- Evt. visum
- Lommepenge til sodavand, øl, kioskvarer o.a.
- Eventuelle materialer og certifikationsgebyrer, hvis du ønsker PADI uddannelse(r)
- Drikkepenge (det forventes ikke i Filippinerne)
- Forsikringer
Rejsen kort fortalt
Hvorfor vælge Kingfish
Alle vores rejsemål har vi selv besøgt
Rejser tilpasset jeres ønsker og drømme
Engageret rådgivning af passionerede dykkere

Har du brug for hjælp?
Kontakt os
Har du spørgsmål til nyt udstyr, dit næste dykkerkursus eller vil du ud at rejse? Vores ekspert team sidder klar til at hjælpe dig.
Book en rådgiver
Spring køen over og book en tid til rådgivning, der passer dig, og vi står klar til at hjælpe. Har du lyst til at komme forbi på Scandiagade til en personlig samtale, eller måske ønsker du, at vi ringer dig op på et bestemt tidspunkt. Det er op til dig. Vi er klar!
Fri retur ved ombytning af vare


