Udsolgt

Fransk Polynesien - Grupperejse - 14. Sep 2027

Få steder leverer så høj koncentration af hajer, mantarokker, delfiner og pukkelhvaler som dette øparadis i hjertet af Stillehavet. Her er drømmerejsen over dem alle! 

Se video
Stop

Rejseperiode

14. september - 30. september 2027

Varighed

17 dage

Sæson

Bedste sæson for dykning og vejr, samt pukkelhvaler

Highlights

Vægge af hajer, mantarokker, delfiner og pukkelhvaler.. i ét dykkerparadis!
67.999,00DKK

(Inkl. fly)

Jeg er interesseret i Fransk Polynesien - Grupperejse - 14. Sep 2027

Når nedenstående er udfyldt og sendt, vil en af vores rejseagenter kontakte dig.

Udsolgt

Ørige i Stillehavet med bountyøer og unik storvildtsdykning

Atollerne i Fransk Polynesien er indbegrebet af palmeøer med kridhvide strande og krystalklart varmt vand. Øriget ligger i hjertet af Stillehavet og er hjemsted til nogle af de mest fantastiske dykkersteder der findes i verden, især når det kommer til store dyr og hajer!

Stimer af hajer, store mantarokker, nysgerrige delfiner og snorkling med pukkelhvaler og deres unger

På denne grupperejse besøger vi tre forskellige øer, og du kommer til at opleve de absolut bedste atoller for dykning i Fransk Polynesien - Rangiroa og Fakarava. Disse to er i særdeleshed kendt for kæmpe stimer af hajer, store mantarokker, legesyge delfiner og et enormt fiskeliv kombineret med spektakulære undervandslandskaber. Dertil er september højsæson for kæmpe pukkelhvaler og vi har inkluderet to bådture som giver os mulighed for at snorkle med hvalerne ud fra hovedøen Tahiti.

Drømmerejsen over dem alle og ægte "bucket list" materiale

Kombinationen af storvildtsdykning i verdensklasse og et paradis ørige, gør dette til én af de mest ultimative dykkerrejser - og drømmerejser - du kan komme på. Fransk Polynesien er i sandhed en ægte "Bucket List" destination som skal opleves mindst én gang i livet!

Sunde koralrev med et kæmpe fiskeliv i krystalklart vand

Oveni kommer sunde koralrev der byder på storslåede landskaber af hårdkoraller med store mantarokker, nysgerrige delfiner og et fremragende undervandsliv med kæmpe fiskestimer, samt masser af mindre dyr der gemmer sig i koralrevet. Og alt sammen kan opleves i krystalklart varmt vand med helt op til utrolige 50meter sigtbarhed.

Fakarava - hvor de allerstørste stimer af hajer findes!

Fakarava ligger afsides og uberørt hen, og dyrelivet her er så unikt, at området er udpeget som et naturreservat af UNESCO. Højdepunkterne er strømdyk ved det store nordlige Garaue Pass som byder på meget variation med stimer af hajer, ørnerokker, napoleonsfisk og store pelagiske fiskestimer. Det sydlige Tamakohua Pass er kun 200m bredt, men står absolut ikke i skyggen af sin storebror. Her er ligeså dramatisk og fyldt med liv og det er på ydersiden af det sydlige pas at vi forventer at dykke med de allerstørste stimer af grå revhajer!

Vi rejser selvfølgelig i den bedste sæson hvor det regner mindst

Vi rejser i den bedste sæson for vejr hvor det regner mindst i Fransk Polynesien. Vandtemperaturen ligger på ca. 26 grader og sigtbarheden er normalt omkring 30meter.

Se store stimer hajer og kæmpe fiskestimer

Rejseprogram
  • Dag 1
    • Afrejse fra Danmark. Tidlig morgen og ankomst til Tahiti aften og 5min transfer til vores luksus strandresort. (OBS afventer tidspunkt for flyafgang for nøjagtige tidspunkter)
  • Dag 2
    • Efter morgenmad slapper vi af og nyder det smukke resort, efter frokost tager vi på bådtur hvor vi leder efter pukkelhvaler, som vi håber på at komme i vandet og snorkle med.
  • Dag 3
    • Efter morgenmad tager vi ud og laver 2 dyk, det første dyk er på et fly vrag og det andet er med skildpadder og smukke koraler. Efter frokost tager vi igen ud for at lede efter pukkelhvaler, som vi håber på at snorkle med.
  • Dag 4
    • Efter morgenmad har vi indenrigsfly til Rangiroa og kort transfer til vores lækre strandresort. Resten af dagen til afslapning, snorkling og måske en cocktail i solnedgangen.
  • Dag 5-7
    • 3 dage med dykning og afslapning. Rangiroa er kendt for massere af hajer, mulighed for mantaer, men det er nok de legesyge delfiner som her er højdepunktet for de fleste.
  • Dag 8
    • Indenrigsfly til Fakarava efterfulgt at en 2 timers bådtransfer til ”verdens ende” det sydlige Fakarava. Her indkvareteres vi i simple hytter,  men lige ved det klareste vand og smukke koralrev, her kan vi nyde en kold Hinano mens der svømmer sorttippede revhajer og napoleons fisk rundt omkring os.
  • Dag 9-11
    • 2 dage med dykning og afslapning. Passet i syd Fakarava Syd er kendt for smukke koraler, ørnerokker, napoleonsfisk og ikke mindst ”wall of sharks” Vi bor praktisk talt lige oven på divesitet. Ud over dykning og snorkling, er der også mulighed for at tage på tur til pink beach.
  • Dag 12
    • Vi tager på en 2 timers speedbåds tur retur til Fakrava nord, hvor vi kan nyde vores lækre beach bungalows hos Havaiki. Mulighed for bare at have fødderne i sandet, og nyde resortet, kigge på nursesharks eller låne de gratis kajakker eller cykler og tage på opdagelse. Her skal vi bor de næste 3 nætter.
  • Dag 13-14
    • Vores dykkercenter vil ofte afhente os på bådbroen og sejle os direkte til Nord passagen. Her skal vi dykke i 3 dage og bla. opleve Ali Baba Canyon hvor vi er omgivet af hajer og forsvinder ind i kæmpe fiske stimer. Mellem dykkene er der rig mulighed for at opleve den polynesike ø stemning og komme helt ned i gear.
  • Dag 15
    • Efter en rolig morgen begynder vi hjemturen, først med indenrigsfly til Tahiti om eftermiddagen og derfra videre hjem mod Danmark sen aften.
  • Dag 17
    • Ankomst Danmark (grundet tidsforskel springer vi dag 16 over :))

Dyk med store dyr i overflod

Fransk Polynesien leverer store dyr i et antal og en variation som kun få steder kan prale med. Mange dykker destinationer reklamerer med hajer, men det er svært at tænke på en, der leverer dem i den vanvittige overflod som Rangiroa og Fakarava. Her får du mulighed for at dykke med grå-, sort- og hvidtippede revhajer, hammerhajer (både scalloped og greater!), silkehajer, sølvtippede hajer og endda tigerhajer, men det er især de gigantiske stimer af grå revhajer der har fået atollerne på verdenskortet for dykkere, og det er ikke unormalt at opleve over 200 hajer svømme forbi på én gang!

Sunde koralrev med et kæmpe fiskeliv i krystalklart vand

Oveni kommer sunde koralrev der byder på storslåede landskaber af hårdkoraller med store mantarokker, nysgerrige delfiner og et fremragende undervandsliv med kæmpe fiskestimer, samt masser af mindre dyr der gemmer sig i koralrevet. Og alt sammen kan opleves i krystalklart varmt vand med helt op til utrolige 50meter sigtbarhed.

Tahiti - Kæmpe pukkelhvaler med deres unger & fodringsdyk efter tigerhajer

Fra august til oktober besøges Tahiti af pukkelhvaler der kommer for at kælve deres unger. På denne rejse har vi inkluderet en bådtur efter pukkelhvalerne hvor vi kan få mulighed for at komme i vandet og snorkle ved siden af disse majestætiske giganter og deres unger - en oplevelse der efterlader uudslettelige minder. 

Rangiroa - Nysgerrige vilde delfiner, mantarokker og stor variation

Højdepunkterne er strømdyk i det store Tiputa Pass der fører dig gennem kanaler og landskaber, hvor du kan forvente at støde på store stimer revhajer såvel som skildpadder, stimer af snappers og mantarokker. Derudover er Rangiroa kendt for at have meget venlige og nysgerrige delfiner som du også har en rigtig god chance for at komme til at dykke med, og hvis du er heldig møder du en tigerhaj eller en greater hammerhaj. Udforsk også Tiputa Reef og Nuhi Nuhi’s smukke koralhaver med masser af fiskeliv og masser af liv imellem korallerne.

Fakarava - hvor de allerstørste stimer af hajer findes!

Fakarava ligger afsides og uberørt hen, og dyrelivet her er så unikt, at området er udpeget som et naturreservat af UNESCO. Højdepunkterne er strømdyk ved det store nordlige Garaue Pass som byder på meget variation med stimer af hajer, ørnerokker, napoleonsfisk og store pelagiske fiskestimer. Det sydlige Tamakohua Pass er kun 200m bredt, men står absolut ikke i skyggen af sin storebror. Her er ligeså dramatisk og fyldt med liv og det er på ydersiden af det sydlige pas at vi forventer at dykke med de allerstørste stimer af grå revhajer!

Anbefalet erfaring

Mange af de allerbedste dyk foretages i kraftig tidevandsstrøm. Derfor anbefaler vi minimum 30 dyk + advanced certifikat (eller tilsvarende) til denne dykkerrejse til Fransk Polynesien. Derudover kræver vores lokale dykkercentre at man har dykket indenfor de sidste 12mdr for at undgå genopfriskningskursus.

Fakaravas nordlige pas med kæmpe variation, mantarokker og hajstimer

 

Kort

Dykkerresorts i Fransk Polynesien

Vi bor på tre flotte strand resorts der passer perfekt til drømmerejsen.

  • På Tahiti bor vi på Intercontinental Tahiti Resort & Spa i Garden Rooms.
  • På Rangiroa bor vi på Maitai Resort Rangiroa i Garden Bungalows.
  • På Fakarava bor vi på Havaiki Pearl Resort i Beach Bungalows.


Udover det er lækre resorts er omgivelserne de helt rigtige for denne drømmerejse, og på Rangiroa og Fakarava kan du glæde dig til at have små revhajer svømmende omkring benene på dig lige ud fra stranden.

InterContinental Tahiti Resort & Spa

Luksus resort på Tahiti ud til havet og med flere lækre pools. Dykkercentret ligger onsite så dette er samtidig det bedste valg ifht. hvalture og dykkerture.

Vis detaljer

InterContinental Tahiti Resort & Spa

Generelt:

InterContinental Tahiti Resort & Spa ligger på hovedøen Tahiti, smukt omkrandset af vulkaner, palmer og turkisblåt vand. Og så ligger det kun 5 min. kørsel fra lufthavnen.

Med 245 værelser er der rig mulighed for at vælge hvilke værelse og omgivelser du ønsker at bo i, om det så er midt i det grønne med udsigt til palmer og bambus eller i bungalows der står på søjler ude i vandet.

Alle værelser er designet i Polynesisk stil, masser af plads, store badeværelser med badekar, balkon eller terrasse, aicondition, safe-box, køleskab med mulighed for minibar, kaffe og the, tv samt wifi.

Værelser:

Standard og superior værelser:
er på godt og vel 28 m2 med egen stor balkon, panoramaværelserne er lidt større: 38,5 m2, der er mulighed for udsigt over den frodige have eller den blå lagune.

Junior Suite Overwater Lagoon Bungalows:
Som navnet antyder ligger disse bungalows ud over lagoonen. De er bygget på pæle, så du har vand hele vejen rundt om og under dig. Værelserne er min. 37 m2, med soveværelse, loungeområde og egen privat solterrasse, med udsigt til lagunen. Hvis du ikke kan få nok af vand, ligger disse værelser også tæt på infinity pool'en.

Suiter:
Overwater Motu Villa Suite er på 65 m2 og terrassen er på 30 m2, der plads til fire voksne eller 2 voksne og to børn.
Antarès suiten har ikke noget udendørsareal, men tilgengældt er der rigeligt plads indenfor med sine 115 m2, der indeholder seperat lounge, spisestue og privat bar.

Faciliteter:

2 restauranter, 2 pools, bar/lounge, roomservice, fitnesscenter, udendørs tennisbane, spa, renseri og vaskeri.

Maitai Resort Rangiroa

Maitai er et lækkert resort beliggende i en palmehave direkte ud til havet. Med pool og en super restaurant er det dit helt rigtige valg på din dykkerrejse til Rangiroa. 

Vis detaljer

Maitai Resort Rangiroa

Generelt:

Maitai Rangiroa ligger på en kridhvid sandstrand, helt ud til det indbydende turkisblå vand. Omkrandset af koralrev, frodige palmer og havudsigt, finder du her den hel rigtige østemning.

Hotellets 36 rumlige og velindrettede bungalows er alle udført i polynesisk stil. De er indrettet med eget bad/toilet, aircondition, minibar, køleskab og TV. Der er mulighed for at vælge bungalows med udsigt til det blå hav eller de grønne palmer.

Når dagens dykning er overstået, nydes maden og havudsigten fra hotellets restaurant "Le Lagon Bleu", der byder på et velassorteret menukort med både polynesiske og franske retter.

Værelser:

Garden” Tapa” Bungalow:
Standard bungalow med møbleret balkon og udsigt til haven. Der er dobbeltseng, med mulighed for to enkeltsenge, hvis dette ønskes.

Garden ”Vini” Bungalow:
Større bungalow med møbleret balkon og udsigt til haven. Dette værelse er større end ”Tapa” værelset og har udover dobbeltseng også en sovesofa.

Lagoon Bungalow:
Større bungalow med havudsigt. Stort badeværelse med seperat bad og toilet. Privat møbleret balkon, på første parket ud til lagunen.

Faciliteter:

Restaurant, både inde og ude, bar, pool, Wi-Fi, vaskeri og safetyboks.

Pearl Havaiki Fakarava

Pearl Havaiki er et ægte strandresort med turkisblåt vand lige ud fra den kridhvide sandstrand. Idyllisk og autentisk og vores favorit på Fakarava.

Vis detaljer

Pearl Havaiki Fakarava

Pearl Havaiki er simpel og charmerende. Dette Guesthouse ligger på den smukke atol Fakarava, helt ud til vandkanten og med en lækker strand. Du kan praktisk taget gå fra din hytte, med snorkel, finner og maske og direkte ud i lagunen, der indbyder til svømning, snorkling og dykning.

Generelt

Autentisk polynesiske hytter på stranden, med udsigt til lagunen eller den grønne frodige have. Værelserne er intime og hyggelige og du oplever her den ægte øhavsstemning. Resortet vender mod vest og som bonus har du mulighed for at opleve de smukkeste solnedgange ud over lagunens turkisgrønne og blå farver.

Værelser

Bungalow Beach:
ligger på stranden med udsigt lige ud til lagunen, dobbeltseng, egen terasse, eget bad med varmt vand og aircondition, hvilket betragtes som en en luksus på disse kanter.

Bungalow Garden:
er hævet op et par meter over jorden, med panoramaudsigt ud til palmer og den grønne have, har dobbeltseng, eget bad (koldt vand) og loft-ventilator.

Faciliteter

Egen restaurant, bar/lounge, mulighed for leje af kajak og cykler, egen perlefarm som helt klart er et besøg værd.

Temamanu Village Fakarava

Et autentisk ø-paradis med havudsigt, så langt øjet kan række. Placeringen, er dette resorts helt store force. Du får ægt eø-stemning, med en spartans "hotel" oplevelse, men tager hjem med en ægte polynesisk oplevelse. Glæd dig!

Vis detaljer

Temamanu Village Fakarava

<SPAN STYLE="color:#FFFFFF">X</SPAN>

Tetamanu Village Fakarava

Vi bor i simple hytter. Hvad hytterne mangler i luksus og høje hotelstandarder, får du igen i en helt unik placering oven på en af verdens smukkeste atoller, helt ude på koralkanten og hvor du kan se revhajerne svømme rundt. Du kan hoppe direkte ud i lagunen og snorkle med små revhajer.

Generelt

Autentiske polynesiske hytter på stranden, med udsigt til Tumakohua Pass. Hytterne er simple, så vær parat til at der mangler brusehoveder, er huller i myggenet etc. Alle er med eget badeværelse og shower (koldt vand), men indtil badeværelset, er der er et forhæng i stedet for en rigtig badeværelses dør. Der er intet køleskab, safe, ingen AC eller Fan, men flet vinduer. Der er heller ingen lås på dørene.

Den største luksus ved hytterne, er den lille terrasse med plastik stole og udsigt over smukke Tumakohua. De 30 lokale der bor på øeen holder godt øje med hytterne og sørger for at der er ryddet og rent omkring dem.

Der er en del hunde på øen, som de lokale tager sig godt af. Der er også høns, haner og et par grise.

Faciliteter

Bar og restaurant ligger ved vandet på kanten af passagen med en exeptionel udsigt. Baren og restauranten er forbundet af en gangbro til øen og under selve restauranten kan du nyde et ægte akavarium, hvor både hajer, muræner, geddefisk, sandperch og mange andre havdyr, jævnligt svømmer forbi. Der er en fast ”menu”, der serveres ved det store langbord kl. 7, 12 og 19. Morgenmad består af et stykke flute, 2 pandekager og en skive æble og appelsin. Frokost og aftensmad har et større udvalg, men stadig et rimeligt rustikt udvalg.

Der kommer et skib med forsyninger en gang om måneden.

Er du forberedt på 3 dages ”camping” i et af de smukkeste steder i verden, så vil du komme hjem med en kæmpe autentisk polynesisk oplevelse for livet.

Grupperejse til Fransk Polynesien


Inkluderet på rejsen:

- Dansk rejseleder & dykkerinstruktør
- Fly: København – Tahiti t/r
- Indenrigsfly: Tahiti - Rangiroa - Fakarava - Tahiti
- 3 nætter på Tahiti på Intercontinental Resort i Garden Room
- 4 nætter på Rangiroa på Maitai Resort i Garden Bungalow
- 3 nætter på Fakarava Nord på Havaiki Pearl i Beach Bungalow
- 4 nætter på Fakararava Syd på Temamanu Bungalows 
- 2 bådtur efter snorkling med pukkelhvaler på Tahiti
- 18 guidede båddyk i Fransk Polynesien
- 1 dag med 2 guidede båddyk på Tahiti (del af ovenstående 18dyk)
- 3 dage med 6 guidede båddyk på Rangiroa (del af ovenstående 18dyk)
- 5 dage med 10 guidede båddyk på Fakarava (del af ovenstående 18dyk)
- Morgenmad på Tahiti
- Morgenmad & aftensmad på Rangiroa og Fakarava Nord
- Morgenmad, frokost og aftensmad på Fakarava Syd
- Alle transfers i Fransk Polynesien
- Fri Nitrox (hvis tilgængeligt)
- Komplet leje af udstyr**
- Skatter (Tourist Tax 5%, VAT 5% og Service Charge 4%)
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)

Ikke Inkluderet:

- Ekspeditionsgebyr
- Forsikringer & visum
- Uspecificerede måltider & drikkevarer
- Drikkepenge
- Lokale lufthavnsskatter ved afrejse 
- City tax (ca. 20kr/prs/nat - betales lokalt)
- Evt. tilvalg af ekstra dyk som f.eks. landture og ekstra snorkelture efter pukkelhvaler.

**Desværre ingen rabat hvis du medbringer dit eget udstyr.

Aktiviteter i Fransk Polynesien

Tahitis - regnskove, kajakture eller en ægte polynesisk spa

Tahiti er den største ø i Fransk Polynesien, og det er her du har størst mulighed for at dyrke aktiviteter over havets overflade. Du kan blandt andet trekke i regnskove, besøge museer, tage på et af de lokale markeder, shoppe perler fra de lokale perlefarme, surfe eller hvad med at leje en kayak eller et par vandski. Slut eventuel dagen af med en gang selvforkælelse i form af ægte polynesisk spa.

Rangiroa og Fakarava - besøg en perlefarm og nyd en cocktail i solnedgangen over atollen 

Da der er mere vand end land på Rangiro og Fakarava, foregår de fleste aktiviteter i nærheden eller på vand. Tag f.eks ud og se de lokale perlefarme, gå på opdagelse på en af de utallige uudforskede strande, lej en kano eller kajak eller udforsk en af de nærliggende atoller. De kan også bare slappe af efter dagens fantastiske dyk, nede på stranden med en drink i hånden og nyde udsigten ud over lagunen.

Billede på vej

Har du husket en rejseforsikring?

Ferien kan hurtigt blive rigtig dyr, hvis ikke du har tegnet forsikring, og der opstår sygdom eller skade på din rejse – eller hvis det sker inden afrejse, og du er nødt til at aflyse din rejse. Gouda tilbyder en rejseforsikring, der dækker hvis du bliver syg og ikke kan dykke eller har brug for at dykkersygebehandling.

Vi anbefaler derfor, at du tjekker, om du er dækket af en rejse- og/eller afbestillingsforsikring via dit indboforsikringsselskab, kreditkort eller lignende – og husk endelig, at der kan være forskelle i forsikringsdækningen, så det er vigtigt at sikre, at en eventuel forsikring dækker lige præcis det, du skal på din dykkerferie.

Vi samarbejder med Gouda, som er specialister i rejseforsikring til dykkerrejser, og kan tilbyde dig både afbestillings- og rejseforsikring. Kingfish modtager provision ved salg af Goudas rejse- og afbestillingsforsikring.

Køb din rejseforsikring her.     

Køb din afbestillingsforsikring her.

Rejsen kort fortalt

Egnet til begyndere
Koralrev
Store dyr
Vragdykning
Snorkling
Hvorfor vælge Kingfish
  • Alle vores rejsemål har vi selv besøgtAlle vores rejsemål har vi selv besøgt
  • Rejser tilpasset jeres ønsker og drømmeRejser tilpasset jeres ønsker og drømme
  • Engageret rådgivning af passionerede dykkereEngageret rådgivning af passionerede dykkere

Har du brug for hjælp?

Kontakt os

Har du spørgsmål til nyt udstyr, dit næste dykkerkursus eller vil du ud at rejse? Vores ekspert team sidder klar til at hjælpe dig. 

Ring op Send email

Book en rådgiver

Spring køen over og book en tid til rådgivning, der passer dig, og vi står klar til at hjælpe. Har du lyst til at komme forbi på Scandiagade til en personlig samtale, eller måske ønsker du, at vi ringer dig op på et bestemt tidspunkt. Det er op til dig. Vi er klar!

Anbefalet dykkererfaring til rejsen

Anbefalet dykkererfaring

Vi anbefaler at man som minimum er Advanced Open Water dykker og meget gerne har et Nitrox speciale på denne grupperejse, da det forlænger vores bundtid.

Se mere om PADI Advanced Open Water kurset

Hvad leder du efter?