Oasis Beach Resort
Rejseperiode
Flere gange om ugenVarighed
Normalt 7 dage, men vi skræddersyer naturligvis rejsen til dine ønsker.Sæson
Hele året.Highlights
Skøn, skøn dykning - oooh-lala!(Inkl. fly)
Jeg er interesseret i Oasis Beach Resort
Når nedenstående er udfyldt og sendt, vil en af vores rejseagenter kontakte dig.
Dykkerresort med god belligenhed på Alona Beach
Oasis Beach Resort er et dykkerresort med rigtig god beliggenhed midt på Alona Beach. Hjertet af resortet er en utrolig hyggelig tropehave lidt tilbagetrukket fra stranden. I haven er en restaurant og en lækker pool som værelserne er placeret omkring, og de høje palmer og blomsterbuskene får virkelig dykkerresortet til at leve op til sit navn som en lille rolig oase midt på den ellers travle Alona Beach.
Resortets strandfacade er lige så lækker og her er en hyggelig strandbar, et lounge område og endnu en restaurant med flot havudsigt. Om aftenen dækkes der op direkte på stranden med fakler imellem bordene så du kan spise få meter fra vandkanten og nyde den flotte tropiske stjernehimmel. Efter vores mening det bedste valg af resort på din dykkerferie til Alona Beach.
Værelserne:
Alle 21 værelser har bad/toilet, aircondition, køleskab og pengeskab.
Standard
I den hyggelige tropiske have ved poolen er seks standard værelser. Værelserne ligger sammen to og to i charmerende bungalows som er bygget i naturlige materialer og design. Hvert værelse har egen terrasse som kan åbnes op hvis familie eller venner bor ved siden af hinanden. Stativ til tøj samt lille skrivebord med stol. Der er to enkeltsenge som kan sættes sammen til én dobbelt og badeværelset har en bruseniche.
Deluxe
Også beliggende i den hyggelige tropiske have ved poolen er ti deluxe værelser. Deluxe minder om standard værelserne, men her får du mere plads og dobbeltseng såvel som en enkeltseng.
Superior
I den hyggelige tropiske have med pool er der fire flotte superior værelser. Værelserne er i grundplan og med terrasse i en separat nyere bygning (fra 2013). Superior værelserne er nyere, større og mere lyse end deluxe værelserne og har en dobbeltseng, en enkeltseng, tv og et stort tøjskab. Badeværelset er også større og flottere med bl.a. bruseniche i glas.
Family
Tæt på strand og dykkercentret ligger også to værelser der egner sig godt til familier. Et i grundplan med en dobbeltseng og to køjesenge til ialt seks personer, dog uden terrasse. På øvre etage det andet med en dobbeltseng, en enkeltseng, siddearrangement samt lille terrasse uden stole og bord.
Honeymoon Suite
I den hyggelige tropiske have med pool er der en stor flot suite beliggende på førstesalen i en separat nyere bygning (fra 2013). Suiten er bygget i samme nye og lyse stil som superior værelserne, og er ca. dobbelt størrelse. Her er en dobbeltseng, en enkeltseng og en stor sofa som også kan foldes ud til en dobbeltseng. Der er også to siddeområder med hhv. sofastole med bord og et flot rundt "tøndebord" med fire barstole. Stort tv, stort tøjskab, skrivebord, og badeværelset med glasbruseniche og to håndvaske. Suiten har egen terrasse med stole, bord, to hængekøjestole og udsigt over poolen.
Rejsen kort fortalt
Hvorfor vælge Kingfish
Alle vores rejsemål har vi selv besøgt
Rejser tilpasset jeres ønsker og drømme
Engageret rådgivning af passionerede dykkere

Har du brug for hjælp?
Kontakt os
Har du spørgsmål til nyt udstyr, dit næste dykkerkursus eller vil du ud at rejse? Vores ekspert team sidder klar til at hjælpe dig.
Book en rådgiver
Spring køen over og book en tid til rådgivning, der passer dig, og vi står klar til at hjælpe. Har du lyst til at komme forbi på Scandiagade til en personlig samtale, eller måske ønsker du, at vi ringer dig op på et bestemt tidspunkt. Det er op til dig. Vi er klar!
Vi fandt andre produkter du måske kan lide!
-
Dumaguete - FilippinerneHvér dag - hele året16.999,00DKK -
Bali - IndonesienHvér dag - hele året17.499,00DKK -
Coron - FilippinerneHvér dag - hele året17.999,00DKK
Fri retur ved ombytning af vare



