Kingfish er nu et PADI CDC-center
Kingfish er nu et PADI CDC-center
... Og hvad betyder det så?
Af Morten Steen


CDC - Hvad står det for?
Kingfish er blevet et PADI 5 Star Career Development Center (CDC).
- Men hvad betyder det, og hvad forpligter det os til?
Først og fremmest betyder det, at Kingfish nu er officielt godkendt som PADI 5 Star Career Development Center af PADI. Det er den højeste centerstatus, PADI opererer med, og den gives kun til centre, der arbejder målrettet og konsekvent med uddannelse og karriereudvikling af professionelle dykkere.
CDC-status er ikke en titel, man søger for syns skyld. Den gives, fordi et center over tid har vist, at det kan levere kvalitet, struktur og kontinuitet i professionel dykkeruddannelse.
Hvad er forskellen mellem et IDC og CDC-center?
Et PADI 5 Star Career Development Center er et center, der:
- allerede er PADI 5 Star Instructor Development Center (IDC)
- uddanner dykkere hele vejen fra rekreativt niveau til professionel instruktør
- har et dokumenteret fokus på karriereveje i dykkerbranchen, ikke kun certificeringer
- tilbyder struktureret efteruddannelse, sparring og karriereorienteret støtte til professionelle kandidater
Hvor et IDC-center primært fokuserer på at uddanne instruktører, har et CDC-center et bredere sigte: At klæde mennesker på til at fungere som professionelle i branchen - fagligt, praktisk og mentalt.
Hvad har det krævet at nå hertil?
En CDC-status er resultatet af et langt og bevidst arbejde - ikke et enkelt projekt.
1. forudsætning: At være et fuldt etableret 5 Star Instructor Development Center, hvilket bl.a. kræver:
- at centeret udbyder hele PADI-uddannelsesstigen
- at der mindst er én PADI Course Director tilknyttet
- at undervisning, procedurer og evalueringer lever op til PADI's internationale standarder
- at der arbejdes systematisk med kvalitet, sikkerhed og undervisningsmiljø


2. forudsætning: At der er et langvarigt fokus på professionelle forløb. CDC-status gives kun til centre, der over tid har vist, at de:
- arbejder kontinuerligt med Divemaster-, AI- og instruktørforløb
- kan dokumentere progression, volumen og stabilitet i professionelle uddannelser
- tager ansvar for kandidater også efter certificering
Det handler ikke om at "producere instruktører", men om at uddanne mennesker, der kan indgå professionelt i branchen.
3. forudsætning: Der stilles også krav til:
- centerets faciliteter, udstyr og logistik
- de interne procedurer og kvalitetssikring
- centerets undervisningskultur og faglige integritet
Titlen som CDC gives kun til centre, der kan vise, at de har styr på helheden, og ikke kun på kurserne.


Hvad betyder en CDC-status for Kingfish?
En CDC-status ændrer ikke, hvad vi gør, men den forpligter os yderligere på, hvordan vi gør det.
Vi kan nu officielt tilbyde professionelle forløb, der er tænkt som karriereveje, og ikke blot som enkeltstående certifikater.
Det betyder tydeligere strukturer, klarere forventninger og bedre sammenhæng mellem niveauerne.
Et CDC kan ikke love job. Men vi kan tilbyde realistisk indsigt i branchen, sparring om dine muligheder og forberedelse til det professionelle liv som dykker og instruktør.
En CDC-status er et internationalt kvalitetsstempel og en ekstern anerkendelse af, at Kingfish lever op til PADI's højeste krav inden for professionel uddannelse. Det er relevant for kursister, samarbejdspartnere og centre, vi arbejder sammen med internationalt.
For os er en status som PADI 5 Star Career Development Center ikke en slutdestination, men en forpligtelse. En forpligtelse til fortsat at tage professionel dykkeruddannelse alvorligt, både fagligt, menneskeligt og strukturelt.
Vi ser det som et ansvarr over for dem, der vælger at sate på dykning som mere end en hobby.
Og som en naturlig forlængelse af den måde, vi allerede arbejder på.
Drømmer du om at blive dykkerinstruktør?
At være Divemaster eller Dykkerinstruktør giver dig mulighed for at arbejde med din passion og gøre en forskel for dem, der ønsker at komme godt i gang med dykning.
Vil du blive klogere på, hvordan IDC-uddannelsen er bygget op, og hvordan det egentlig er at tage et instruktørforløb? I denne video fortæller Leo og Mikkel om deres oplevelse med at tage IDC-uddannelsen hos os. Her kan du få et ærligt indblik i, hvad der venter dig på uddannelsen.
Læs mere om uddannelserne som Divemaster og Dykkerinstruktør her
Divemaster
Første skridt på rejsen til at blive dykkerinstruktør er at tage uddannelsen til Divemaster.
På Divemaster-kurset udvikler du i et tæt samarbejde med vores mest erfarne instruktører dine lederegenskaber, din teoretiske viden og dine dykkertekniske kundskaber til et professionelt niveau.
Som PADI Divemaster kan du overvåge og supervisere dykkeraktiviteter samt lede guidede dyk. Du vil også kunne hjælpe med scubatræning, gennemføre dykkerbriefinger, lave genopfriskningsdyk og mange andre aktiviteter.
Der vil være jobs kloden rundt, og mange vælger at rejse fra sted til sted og finde arbejde på lokale dykkercentre. Du kan læse om Saras oplevelser fra Bonaire og få et indblik i livet som Divemaster på en ø i Caribien.
Dykkerinstruktør
Er du divemaster eller certificeret assistent, der er klar til at tage dykkerledelse til næste niveau? Så er du klar til at starte din rejse mod PADI Instructor.
PADI-instruktører er de mest efterspurgte dykkerprofessionelle med dykkerkarrieremuligheder, der er tilgængelige globalt. Som PADI-instruktør vil du forandre andres liv, mens du lever et liv, de fleste kun drømmer om.
Hos os er en dykkerinstruktør-uddannelse mere end bare et standardkursus. Med vores Course Director Morten Steen bliver du med sikker hånd formet og uddannet som dykkerinstruktør.
Kurset varer samlet 9 dage, hvor vi bygger videre på dine færdigheder, samtidig med at du udvikler dine taler-, formidler- og undervisningsfærdigheder. Du vil også få finpudset dine færdigheder i vandet til demonstrationsniveau og lære, hvordan du korrekt evaluerer og kommunikerer med elever i og under vandet.
Instruktørspecialer
Hvis du allerede er uddannet dykkerinstruktør, kan du udvide din uddannelse med endnu flere muligheder.
Vi tilbyder nemlig "videreuddannelse" i form af forskellige PADI instruktørspecialer, der kan klæde dig endnu bedre på som instruktør.
Du vil blive endnu mere sikker som instruktør under nordiske forhold.
I forbindelse med undervisningen vil du nemlig blive klædt på med både teori og praktiske skills, hvor du øver underviserrollen.
Vi kommer også til at gennemgå de udfordringer, der opstår, når du underviser på de forskellige specialer, så du bliver så forberedt som muligt til at kunne stå med det alene.


Få en Crossover til PADI hos Kingfish
Hvis du allerede er instruktør, kan dit håndværk, har undervist før og har været instruktør i minimum 12 måneder, så har du mulighed for at lave en crossover til PADI. Det handler ikke om at starte forefra eller skifte organisation, men om at udvide dit råderum.
Som PADI-instruktør åbner du døren til at kunne arbejde globalt og bevæge dig frit mellem centre og rejser. Du vil være en del af et system, der certificerer mere end 1 mio. dykkere om året.
Efter kurset vil du kunne undervise og gennemføre en række af PADI's mest populære rekreative kurser og programmer.
Du skal være instruktør i aktiv status og ikke i "bad standing" for at kunne lave en PADI crossover.
Hvis du vil høre mere, så kan vi altid kontaktes på tlf. +45 33138383 eller på [email protected].
Fri retur ved ombytning af vare










