Liveaboard

Norge - Spækhuggere - Grupperejse Jan 2021

Arktisk ekspedition efter spækhuggere, pukkelhvaler og nordlys ombord på ekspeditionsskib. Rejs i januar 2021.

Se video
Stop

Rejseperiode

10. - 16. januar 2021

Varighed

7 dage

Kalender

Vinter - Spækhuggere, pukkelhvaler & nordlys

Highlights

Ekspeditions skib - så vi kan få den allerbedste action!
25.999,00 DKK

(Inkl. fly)

Jeg er interesseret i Norge - Spækhuggere - Grupperejse Jan 2021

Når nedenstående er udfyldt og sendt, vil en af vores rejseagenter kontakte dig.

Du er altid velkommen til at ringe til rejseafdelingen, alle hverdage mellem 10-18, på: 33138383

Snorkling med spækhuggere og pukkelhvaler og se nordlys 

Tag med på denne arktiske ekspedition hvor vi tager til det nordligste Norge, ca. 400km nord for polarcirklen, i søgen efter spækhuggere og pukkelhvaler at komme i vandet med. Vi bor ombord på ekspeditionsskibet "Strønstad" under rejsen og får samtidig mulighed for at opleve det smukke himmel fænomen "Aurora Borealis" - bedre kendt som nordlys. Alle er velkomne - også hvis du bare vil opleve dyrene fra båden uden at komme i vandet.

Alle fotos er taget på vores tidligere ture og venligst udlånt af gæster. Alle er under copyright bla. af Tobias Friedrich og 

Kæmpe sildefest tiltrækker hvalerne 

Fra oktober til februar migrerer enorme mængder sild fra Atlanterhavet ned langs Norges nordvestlige kyst, hvor de først overvintrer i fjordene langt nordpå og derefter gyder længere sydpå. Sildene tiltrækker rovdyr i form af et stort antal spækhuggere og pukkelhvaler, der kommer helt ind i fjordene for at udnytte fødekilden og æde sig mætte i sild. Sildene gør det lettere at komme tæt på de store dyr, og vi har derfor rigtig god mulighed for at snorkle og fridykke med spækhuggere og pukkelhvaler.

Norsk nordkyst - det bedste sted at opleve hvalerne

Den norske nordkyst er uanfægtet det bedste sted i verden at møde disse sort-hvide kæmper og denne arktiske ekspedition er din unikke mulighed for at komme i nærkontakt med nogle af havets smukkeste skabninger.

Liveaboard er din bedste chance for at møde spækhuggerne

Pukkelhvalerne og spækhuggerne bevæger sig efter sildene og det er umuligt at at forudsige præcis hvilke fjorde ædegildet vil være i. Derfor er det vigtigt at vi bor på et skib så vi har den allerstørste chance for at placere dig midt i den bedste action uanset hvor den måtte være!

Her kan du se, hvad der venter dig på din rejse til Norge.

Dette er fra en tidligere Kingfish expedition

Rejseprogram
  • Dag 1
    • Fly til Tromsø i Nordnorge. Transfer til skibet i Tromsø havn og afsejling sen aften. Natsejlads til det bedste hvalområde.
  • Dag 2 - 6
    • På liveaboard. Vi har op til 5 dage på havet ombord på liveaboard båden i søgen efter spækhuggere og pukkelhvaler at komme i vandet med. Norges fjord landskab er utrolig smukt og er i sig selv en kæmpe naturoplevelse med masser af andet dyreliv som f.eks. havørne og sæler. Når det bliver mørkt kan vi slappe af og gå i det varme hottub og kigge efter nordlys på den arktiske stjernehimmel. Sent på dag 6, sejler vi mod Tromsø i løbet af aftenen/natten.
  • Dag 7
    • Efter morgenmad kører vi til lufthavnen og flyver hjemad.

En enestående oplevelse med hvaler!

Vi har planlagt spækhugger ekspeditionerne så du har den størst mulige chance for at opleve spækhuggere og pukkelhvaler - fra båden såvel som i vandet på snorkling og fridykning. Derudover har vi flotte arktiske landskaber og når det bliver mørkt kan vi opleve det smukke nordlys. Snorkling med spækhuggere er reelt kun muligt i Norge, og oplevelsen er kun få forundt. Glæd dig til nogle fantastiske dage på havet.

Fordele med Kingfish:

- Erfaren ekspeditionsleder.
- 2 gode gummibåde til at komme helt tæt på hvalerne.
- Rejsen foregår på liveaboard = Du er sikker på at få den bedste chance for at være der hvor dyrene befinder sig!
- Op til 5 hele dage på havet i søgen efter hvaler = Bedst mulig chance for at vejret/dyrene ikke driller så meget at du vender skuffet hjem**

Nysgerrige og smukke spækhuggere - havets pandabjørne

Spækhuggere er verdens største art delfin og er blandt verdens største og mest kraftfulde rovdyr. De kan blive op til ca. 10 meter lange og veje 9 tons og lever i familier helt op til 40 dyr sammen. De karakteriske sort-hvide markeringer, såvel som hannernes op til 2 meter høje rygfinne er ikke til at tage fejl af og gør spækhuggeren til en af havenes smukkeste og mest dramatiske skabninger. I Norge er det normalt at se familier med nyfødte babyer, hunner og hanner som jager sildene sammen og eftersom dyrene er meget nysgerrige af natur er der gode chancer for at kan få helt fantastiske møder med spækhuggere.

Kæmpe pukkelhvaler spiser i overfladen

Pukkelhvaler kan blive blive op til ca. 19 meter lange og veje 40 tons og er en bardehval der lever af krill, plankton og småfisk. Det er en kæmpe oplevelse at komme i nærkontakt med en af disse store hvaler, som ofte svømmer med deres babyer, der ved fødslen måler ca. 6 meter og vejer 2 tons. Vi kan bl.a. komme til at se, hvordan pukkelhvalerne jager sild - et fænomen hvor overfladen pludselig begynder at koge af sild, der springer for deres liv hvorefter pukkelhvaler kommer bragende op nedefra med deres store åbne gab for at sluge så mange sild som muligt i én mundfuld. Et dybt imponerende syn på en kæmpes unikke jagtmetode.

Vandet er omkring 5-7 grader så vi anbefaler tørdragt eller en god 7-9mm fridykkerdragt. Hvis du ikke har din egen kan du enten købe eller leje en igennem Kingfish inden afrejse.

**Vilde dyr & vejret

På denne tid af året, så langt nordpå, har vi ca. 3-4 timers dagslys, som vi udnytter optimalt på havet. Vores dygtige kaptajn og mandskab hjælper med at finde de dyr, som vi kan få de bedste oplevelser med i vandet, og udover snorkling og fridykning er der masser af store oplevelser fra båden. 

Spækhuggere og pukkelhvaler er vilde dyr, som følger efter deres fødekilde. Udfra tidligere års erfaringer med dyrenes vandring har vi valgt at bo på liveaboard båd for at give os de allerbedste betingelser for at vi kan komme i nærheden af dyrene. Vi kan dog ikke garantere sildenes færden og dermed de større dyrs tilstedeværelse under vores ophold. Ligeledes kan vi ikke garantere vejret under vores ophold og gør opmærksom på at der kan forekomme dage hvor vi må blive i havn pga. sikkerheden. Såfremt vejret gør, at vi ikke kan komme sikkert til havs, vil vi gøre alt hvad vi kan for at planlægge andre aktiviteter.

Erfaring

Generelt er turen egnet til alle. Vi anbefaler dog at du har lidt snorkel erfaring og er klar på at snorkle i åbent vand samt at du selv kan hjælpe med at komme ind/ud af de mindre både. Der er selvfølgelig dygtige guider med på turen som sikrer at alle får en god oplevelse.

Spækhugger Liveaboard

Rejsen foregår ombord på et ekspeditions skib (en liveaboard) der bliver dit hjem i en lille uge. Dermed kan vi placere dig det bedst mulige sted for at opleve hvalerne, uanset hvornår du ønsker at rejse og hvor den bedste action måtte vise sig at være på din Spækhugger Ekspedition.

Skibet har 2-mands kahytter såvel som 4-mands kahytter og fra prisen er baseret på overnatning i delt 4-mands kahyt.

Tag til Norge og svøm med spækhuggere

Priser for din arktiske ekspedition til Norge

4-mands kahyt: Kr 25.999,-/person
2-mands kahyt: Tillæg på Kr 2.100,-/person

Inkluderet på din arktiske ekspedition

- Fly: Kastrup – Tromsø t/r
- Dansk ekspeditionsleder
- 6 nætter på liveaboard i delt kahyt
- Op til 5 dage på havet i søgen efter spækhuggere og pukkelhvaler**
- Små både med skippere til snorkling
- Alle måltider på liveaboard
- Vand/te/kaffe på liveaboard
- Wi-Fi på liveaboard
- Transfers i Norge
- Bly & vægtbælte
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)

Ikke inkluderet:

- Ekspeditionsgebyr (kr 125,- pr. faktura)
- Fly fra andre steder end Kastrup (vi hjælper gerne med fly fra hele verden)
- Evt. Visum & forsikringer
- Uspecificerede drikkevarer & måltider
- Evt. Leje af udstyr
- Drikkepenge
- Evt. Opgradering til 2-mands kahyt (kr 2.000,-/person)

**Vi kan ikke garantere vejret under vores ophold og gør opmærksom på at der kan forekomme dage hvor vi må blive i havn pga. sikkerheden. Såfremt vejret gør, at vi ikke kan komme sikkert til havs, vil vi gøre alt hvad vi kan for at planlægge andre aktiviteter.

Billede på vej

Din Rejseleder

Er på vej lige om lidt

Her kan du snart læse om din rejseleder, om ikke så længe, vi er på vej med info. Vi kan med sikkerhed sige at han eller hun er rar super rar og dykker.

Rejsen kort fortalt

Egnet til begyndere
Koralrev
Store dyr
Vragdykning
Snorkling
Hvorfor vælge Kingfish
  • Alle vores rejsemål har vi selv besøgtAlle vores rejsemål har vi selv besøgt
  • Rejser tilpasset jeres ønsker og drømmeRejser tilpasset jeres ønsker og drømme
  • Engageret rådgivning af passionerede dykkereEngageret rådgivning af passionerede dykkere

Har du brug for hjælp?

Kontakt os

Har du spørgsmål til nyt udstyr, dit næste dykkerkursus eller vil du ud at rejse? Vores ekspert team sidder klar til at hjælpe dig. 

Ring op Send email

Brug for rådgivning?

Så book en tid der passer dig og vi står klar til at hjælpe, når du har tid til at komme forbi på Scandiagade. Eller måske har du bare lyst til at vi ringer dig op på et bestemt tidspunkt, så er det det vi gør.

Vi fandt andre produkter du måske kan lide!
  1. Raja Ampat & Bandahavet Grupperejse - Liveaboard - Nov 2020
    10. - 16. januar 2021
    37.999,00 DKK
    (inkl. fly)
  2. Sydafrika - Sardine Run - Grupperejse Juni 2021
    10. - 16. januar 2021
    38.999,00 DKK
    (inkl. fly)
  3. Truk Lagoon - Grupperejse Liveaboard Jan 2021
    10. - 16. januar 2021
    42.999,00 DKK
    (inkl. fly)

Lær at dykke med Kingfish

Nødvendig dykker erfaring

PADI Open Water certifikat (eller tilsvarende). Ca. 10 loggede dyk. Dertil skal du have dykket indenfor 6 mdr. før afrejsedato eller eventdato.

Se mere om PADI Open Water kurset