Mantarokker

Manatrokker: Et af havets mest elegante dyr

Med et vingefang på op til syv meter, det mærkværdige ydre og de dansede bevægelser er det ikke mærkeligt, at djævlerokker, eller manta rays, er højt på de fleste dykkeres drømmelister. Mantarokker er nogle fantastiske og højintelligente skabninger med godmodige, nysgerrige og til tider legesyge sind. 

Mantarokker, ofte kaldet havets "venlige kæmper," er fængslende skabninger, der færdes i verdens have med en ynde og elegance, der modsvarer deres enorme størrelse. Mantarokkernes tilhører familien Mobulidae og er tæt beslægtede med andre rokker og hajer. Vil du vide mere om de fantastiske skabninger, så læs med her.

7 fun facts om Mantarokker

1. Navn: Ordet "manta" er spansk for "kappe" eller "tæppe", hvilket må siges at være et passende navn.
2. Størrelse: En fuldt udvokset ocean manta kan have et vingespænd på op til 7 meter og veje op mod 2 tons! Deres mindre slægtninge, som huserer på revene, kan blive op til 4,5 meter.
3. Intelligens & føde: Mantarokker er meget intelligente og har den største hjerne af alle fisk i forhold til deres kropsvægt. Deres normale føde består af krebsdyr, plankton og små fisk.
4. Område: Mantarokker kan findes i alle oceaner, men de er som regel tættere på Ækvator, da de foretrækker tropiske farvande. De besøger ofte koralrevene for at finde føde og blive rengjort.
5. Udseende: Mantarokker er alle unikke i deres udseende. De kan identificeres på deres pletter på undersiden af kroppen - til sammenligning med menneskets fingeraftryk - og forskere bruger disse til at identificere dem, når de følger dem i deres færd.
6. Konstant i bevægelse: Mens andre rokker foretrækker at grave sig ned i den sandede havbund, elsker mantarokker at svømme i de åbne oceaner i tropiske og subtropiske områder og kun komme tæt på havbunden for at blive renset. Faktisk skal mantaer svømme konstant for at holde sig i live, da fremdriften hjælper med at skylle deres gæller.
7. Unger & alder: Hunnerne bliver kønsmodne, når de er 8-10 år. De er kun drægtige hvert andet år og føder én unge (nogle gange to) efter 12-13 måneder. De føder levende unger, der kan overleve uden deres mor, så snart de er født. Det estimeres, at mantarokker kan blive op til 50 år gamle.

Mantarokkernes anatomi og udbredelse

Mantarokker karakteriseres ved deres smukke diamantformede kroppe, vingelignende brystfinner der strækker sig fremad fra deres hoveder. I modsætning til deres slægtninge, "stingrays", har mantarokker ikke en halefinne med gift og har munden placeret på forsiden af deres kroppe. Mantarokkers vingefang kan nå op på 7 meter, hvilket gør dem til en af de største rokkearter i havet. På trods af deres størrelse, er mantarokker kendt for deres fredelige natur og tilbøjelighed til at interagere fredeligt med dykkere. Måske derfor de står højt på de fleste dykkeres bucket liste.

Der er to anerkendte arter af mantarokker: revmantarokken (Mobula alfredi) og oceanmantarokken (Mobula birostris). Revmantarokker støder man oftere på i kystområder og omkring koralrev, mens oceanmantarokker er kendt for deres store oceaniske migrationer. Mantarokker findes i både tropiske og subtropiske farvande. De mest kendte steder mantarokkerne er blevet observeret i store tal er, Maldiverne, Hawaii, Mozambique, Socorro, Palau, Raja Ampat, Bali og Australien.

Hvad lever Mantarokkerne af?

Mantarokkerne er filterfødere og konsumerer primært plankton, små fisk og mikroskopiske organismer. For at finde føde, svømmer mantarokkerne med åbne munde, hvilket tillader vandet at passere gennem deres gæller, mens de filtrerer bytte med specialiserede strukturer kaldet gill rakers. Mantarokker er kendt for deres akrobatiske adfærd, hvor de ofte springer ud af vandet og udfører rullefald. Disse optrædener menes at tjene forskellige formål, herunder kommunikation, parring eller fjernelse af parasitter.

Mantarokker spiller en afgørende rolle i opretholdelsen af ​​balancen i marine økosystemer. Som filterfødere hjælper de med at kontrollere populationer af plankton og små fisk, hvilket forhindrer udbrud af visse arter, der kunne forstyrre fødekæden. Derudover bidrager mantarokkernes næringsrige ekskrementer til sundheden af ​​koralrev og andre marine levesteder. Deres tilstedeværelse kan indikere den overordnede sundhed i økosystemet, hvilket gør dem til en vigtig indikatorart for marinebevarelse.

Her er fem af vores favoritdestinationer, hvor chancen for at møde mantarokker er stor:

1. Socorro, Mexico. Denne øgruppe midt i Stillehavet er kendt for de mange store dyr, du kan møde her, som hammerhajer, pukkelhvaler og selvfølgelig store, nysgerrige djævlerokker.
2. Borneo. Et tropeparadis med masser af smuk dykning og mantarokker.
3. Palau. Et sandt dykkerparadis med kæmpe fiskestimer, mange af revhajer og store djævlerokker.
4. Maldiverne. Mens Maldiverne er mest kendt for bounty-strande, så gemmer det bedste sig under overfladen, hvor biodiversiteten er enorm.
5. Raja Ampat. Den indonesiske øgruppe er at finde på de fleste dykkeres bucketlist, og det er der god grund til med en stor overflod af farverige koraller og tropefisk.
6. Bali. På Bali kan du også være heldig at møde en Mola Mola, en klumpfisk, hvis du altså har fået nok af at kigge på manta rays.