Rødehavet - Dykning - Fotoworkshop / Yoga - 10. maj 2026
Tag med os på en aktivitetsrejse til Rødehavet. Her kombinerer vi dykning i Marsa Shagra og Wadi Lahami med enten Yoga Retreat eller en lærerig Fotoworkshop med fotografen Morten Bjørn.
Rejseperiode
10. - 17. maj 2026Varighed
Vi er afsted i 8 skønne dageSæson
Forår i Rødehavet med flot sigtbarhed og 24-25 grader vandHighlights
Fridyk, Yoga & Åndedrætsøvelser i Rødehavet, samt bedste mulighed for vilde delfiner og dugong(Inkl. fly)
Jeg er interesseret i Rødehavet - Dykning - Fotoworkshop / Yoga - 10. maj 2026
Når nedenstående er udfyldt og sendt, vil en af vores rejseagenter kontakte dig.
Aktivitetsrejse med dykning, fotoworkshop eller Yoga - Du bestemmer helt selv
Rejsen starter med 4 skønne dage med ubegrænset dykning i dykkerlejren Marsa Shagra, hvorefter turen går videre til den rolige dykkerlejr i Wadi Lahami.
Denne grupperejse er særlig, da vi har inkluderet en super lærerig og spændende fotoworkshop med fotografen Morten Bjørn og-eller et Yoga hold. Du bestemmer selv, om du har lyst til at deltage på et af holdende.
Du kan læse meget mere om Fotoworkshoppen og Yoga mulighederne længere nede på siden under fanen "Andre aktiviteter"
Sunde, flotte koraller få meter fra vandkanten og mulighed for bådture i Shagra
Vi starter i vores mest populære dykkerlejr Shagra. Her får du masser af sol, flotte koralrev og rejsen er for både erfarne dykkere samt nybegyndere.
Shagra er en af vores dykkerlejre i det sydlige Egypten. Lejren ligger meget fredfyldt kun ca. 20 km nord for den mindre ferieby Marsa Alam og lige ud til velbevarede koralrev og strand. Du har rig mulighed for at udforske de nærliggende koralrev ved blot at gå i vandet fra stranden, tage på korte bådture såvel som ved guidede ture op/ned langs kysten hvor transporten foregår på ladet af en lastbil.
All-inclusive med lækker buffet og stort kagebord
Selve dykkerlejren består af komplet dykkercenter, restaurant & spiseområde og flere forskellige muligheder for indkvartering. Konceptet i lejren er ”all-inclusive” så du skal ikke tænke på penge mens du er på ferie. Restauranten serverer en overdådig buffet 3 gange om dagen (gå ikke glip af deres store dessertbord), og sodavand, flaskevand, kaffe og te er med i prisen.
Ophold væk fra masseturisme i smukke og fredfyldte omgivelser
Lejren er placeret væk fra stressende masseturisme, og du kan glæde dig til at have fødderne i sandet og masser af flot natur i ro og mag.
Masser af dykning på husrevet og mulighed for oplevelser i ørkenen
Udover ubegrænset snorkling & dykning er det også muligt at opleve den omkringliggende ørken ved ture på quadbikes, kameler og heste eller måske på en stjernetur under Egyptiske himmelstrøg. Der gælder det samme for Marsa Shagra som for vores andre dykkerlejre. Stemningen i lejren er fantastisk og personalet samt guiderne er meget venlige, professionelle og hjælpsomme - du vil vende tilbage gang på gang.
Få et overblik over dykkerlejren Marsa Shagra


På eventyr til dykkerlejren Wadi Lahami - Lille, hyggelig lejr tæt på det smukke rev Fury Shoals
Efter 4 dage i Shagra, kører vi om eftermidagen ca. 3 timer sydpå til Wadi Lahami, som er vores sydligste og mindste dykkerlejr i Egypten. Lejren ligger i en beskyttet bugt lige overfor Ras Banas halvøen og ca. 120km syd for den mindre ferieby Marsa Alam. Beliggenheden gør den perfekt som base til at udforske det store ydre revsystem - bedre kendt som ”The Fury Shoals” – der byder på Rødehavets måske smukkeste dykning. Området omkring lejren er øde og med kun spredt bebyggelse, og der er ikke meget andet at lave end at dykke på jomfruelige koralrev og evt. prøve kræfter med kite-surfing som lejren også tilbyder.
Uberørte koraller og afsidesliggende og simple, men lækre, omgivelser
En ferie til Ecolodge Wadi Lahami er en enestående mulighed for at dykke ”The Deep South” imens du stadig har friheden og fleksibiliteten ved at bo på land. Dykkerlejren er for den mere eventyrlystne dykker der gerne vil opleve uberørte koralrev og samtidig bo i en afsidesliggende ”tæt-på-naturen” dykkerlejr. Lejren er bygget meget simpelt op, hvilket er en del af dens ørkencharme og afslappede stil. Den består af et dykkercenter, spise/opholdsområde, solskygger med hængekøjer & madrasser og tre forskellige muligheder for indkvartering. Konceptet i lejren er ”all-inclusive” så du skal ikke tænke på penge, mens du er på ferie. Der er 3 måltider om dagen og sodavand, flaskevand, kaffe og te er med i prisen.
Ren afslapning og smuk udsigt
Du skal være forberedt på en lidt mere simpel livsstil og en mindre buffet end i Shagra. Til gengæld vil du ofte have områderne for dig selv eller kun få andre dykkere i Wadi Lahami. Så her er du virkelig langt borte fra stressende masseturisme og kan slappe helt af.
Første dag vil der være mulighed for 3 båddyk eller 2 dyk og en snorkeltur med delfiner. Hvis vejret tillader det, er der også mulighed for et natdyk. Anden dag er der mulighed for 2 båddyk.
Udover fantastisk dykning er det muligt at opleve den omkringliggende mangrove, ørkenen med ture på quadbikes, kameler og heste eller måske at tage på det lokale kamelmarked (kun visse dage). Der gælder det samme for Wadi Lahami som for vores andre dykkerlejre. Stemningen i lejren er fantastisk og personalet samt guiderne er meget venlige, professionelle og hjælpsomme - du får lyst til at vende tilbage.
Shaab Satayah - Delfinernes hjem
Et unikt øjeblik af ren magi i Rødehavet. En helt vild oplevelse at svømme frit rundt med en kæmpe flok delfiner. Shaab Satayah er hjemsted for hundredevis af legesyge delfiner, der bestemt ikke er bange for at interagere med nysgerrige snorklere som dig. I Shaab Satayah er der super gode muligheder for at få en smuk og helt naturlig interaktion med kæmpe flokke af delfiner. På første dykkerdag i Wadi tager vi forbi Satayah. Er derlfinerne hjemme bytter vi det ene dyk ud med en snorkeloplevelse med delfinerne
Ubegrænset dykning på det flotte husrev i Shagra
Det er lykkedes fuldt ud at bevare de smukke koralrev omkring Shagra og det maritime liv er i en klasse for sig selv. Du vil opleve uforglemmelig dykning med alt fra kolonier af klovnefisk, en hel familie af hvidtippede revhajer, ørnerokker, hajer, napoleonsfisk og kæmpe skildpadder til den fastboende dugong (søko). Dykningen i Shagra er for alle – nybegyndere såvel som meget erfarne dykkere - og husrevet egner sig også perfekt til snorklere.
Koralrev fuld af marint liv
Husrevet ligger kun få skridt fra vandkanten og dykningen her er nem og tilladt for alle. Revet skråner fra ca. 1m til ca. 40m dybde og byder på flotte og sunde koraller, groupers, klovnefisk, sort og hvidtippede revhajer, skildpadder, rokker, muræner og masser af andre farvestrålende fisk. Ofte får husrevet endda besøg af en flok nysgerrige delfiner. Du kan dykke fra kl. 06.00 til kl. 21.30 (afhængig af sæson) og du bestemmer selv hvornår og hvordan – du kan vælge at dykke fra stranden eller blive sejlet ud med gummibåd. Det er så nemt at finde rundt på husrevet at du bare behøver en makker for at komme i vandet.
Dykning i Wadi Lahami
”Fury Shoals” anerkendes som Egyptens måske smukkeste koralrev, og med Wadi Lahami som en perfekt base samt op til 4 båddyk om dagen har du den allerbedste mulighed for at udforske koralrevenes dybeste hemmeligheder.
Dyk på koralvægge, husrev og gennem huler - og mød skildpadder eller hajer
Fra Wadi Lahami dykker vi koralvæggene og de store koralblokke på de ydre rev på Fury Shoals såvel som de nærliggende indre ”husrev”. Alle dyk foregår fra gummibåde og er f.eks. på rev som Shabb Lahami, Shabb Shabrour, Shaab Mansour, Abu Galawa, Shabb Claudia, Shabb Malahi og mange flere. Dykningen byder på store bløde- og hårde koralformationer, huler, gennemsvømninger, grotter, vrag og masser af maritimt liv. Du kan forvente at dykke med skildpadder, muræner, rokker, hajer og stimer af pelagiske fisk og nogle af vores gæster har endda rapporteret om møder med delfiner og den sjældne hvalhaj.
Morgendyk fra båd, frokost i lejren og flot natdyk på husrevet
En typisk dag i Wadi Lahami er som følger: Vi får en dejlig morgenmad, for derefter at sejler mod hjertet af Fury Shoals hvor vi dykker 2 guidede dyk på forskellige divesites. Der bliver serveret kaffe, te og kage på båden mellem dykkene og der er også tid til at slappe af. Omkring frokosttid er du tilbage i lejren hvorefter du har tid til en siesta – måske i én af hængekøjerne i skyggen lige ved vandkanten. Midt på eftermiddagen sejler vi ud for at dykke på lejrens lokale husrev og er der mulighed for et natdyk på husrevet, er du selvfølgelig velkommen til at hoppe med på det.
Her skal vi bo - Shagra og Wadi Lahami
På denne grupperejse skal vi både bo i Shagra-dykkerlejren, samt i Wadi Lahami dykkerlejren.
Shagra lejren er den største af Red Sea Diving Safaris 3 dykkerlejre og har et utrolig smukt husrev lige fra vandkanten. Wadi Lahami er deres mindste, men mest intime og rolige dykkerlejr, hvorfra man lettest kan komme til det smukke hjem for delfinerne - Satayah og derudover har nogle af Rødehavets smukkeste koralrev.
Flotte hytter og Royal beduintelte med havudsigt
I Shagra Village har du 4 forskellige muligheder for overnatning.
Se indkvarteringsmulighederne i videoen her.
Royal Beduintelt
Royal Beduintet er dejligt stort og har god luft. I et Royal Beduintelt er der plads til sækkestole og bord, reoler, et mini køleskab og en fan. Derudover kan det også reserveres med dobbeltseng i stedet for 2 enkeltsenge.
Tillæg for single rejsende
- Single Royal Beduintelt: 1.200 kr.


Hytte
En hytte har 2 senge, belysning, elektricitet, en vifte, sengebord, skabsplads og et lille fælles område uden for døren der virker som en terrasse. Der er pæne og rene fælles toilet/bade faciliteter. Hytterne ligger lige bagved teltene og er bygget i sammenhængende rækker med tykke vægge ligesom i et chalét.
Tillæg ved opgradering til Hytte:
- 2 personers Hytte: 500 kr./prs.
- Single Hytte: 1.700 kr.


Deluxe Chalet
Deluxe chalets er store og pæne og er med eget bad/toilet samt egen terrasse, der deles med naboen. Hertil får du også aircondition og køleskab på værelset som især er god at have i den egyptiske sommervarme fra maj - oktober. Deluxe chalet har samme indretning som hytterne, men også et klædeskab og stole på terrassen. Chaléterne ligger lidt tilbagetrukket i dobbelte bungalows og er bygget med tykke vægge og kuppelformet loft.
Tillæg ved opgradering til Deluxe Chalet:
- 2 personers Deluxe Chalet: 1.700 kr./prs.
- Single Deluxe Chalet: 3.800 kr.


Superior Deluxe Chalet
Superior Chalets er lækre, store og flotte boliger med eget bad/toilet samt egen stor privat terrasse med udsigt udover havet og dive shaden. Hertil får du selvfølgelig også aircondition og eget køleskab, der er særlig praktisk at have i den Egyptiske varme. Superior Chalet er dykkerlejrens nyeste boliger, der derfor også står utroligt pæne. Superior Chalet har fået dykkerlejrens bedste placering i private omgivelser, med smuk udsigt over havet, samt korteste afstand til både dykkercenteret, restauranten og receptionen.
Tillæg ved opgradering til Superior Deluxe Chalet:
- 2 personers Superior Deluxe Chalet: 3.300 kr./prs.
- Single Superior Deluxe Chalet: 6.000 kr.


Flotte hytter og beduintelte med havudsigt
I Wadi Lahami Village har du 3 forskellige muligheder for overnatning.
Beduintelt
Den mest primitive, men samtidig også den hyggeligste overnatningsmulighed. Teltene står på stranden og er udstyret med 2 senge, belysning, elektricitet, en fane, gulvtæppe og en hylde til tøj. Der er pæne og rene fælles toilet/bade faciliteter. Vores "fra" priser er med overnatning i beduintelt.
Tillæg for single rejsende
- Single Beduintelt: 1000 kr.


Royal Beduintelt
Samme som beduintelt, men det er ca. dobbet så stort og der er derfor mere luft + der er blevet plads til sækkestole og bord, reoler, et mini køleskab og en fan. Derudover kan det også reserveres med dobbeltseng i stedet for 2 enkeltsenge.
Tillæg ved opgradering til Royal Beduintelt:
- 2 personers Royal Beduintelt: 500 kr./prs.
- Single Royal Beduintelt: 1.700 kr.


Deluxe Chalet
Deluxe chalets er store og pæne og er med eget bad/toilet samt egen terrasse, der deles med naboen. Hertil får du også aircondition og køleskab på værelset som især er god at have i den egyptiske sommervarme fra maj - oktober. Deluxe chalet har samme indretning som hytterne, men også et klædeskab og stole på terrassen. Chaléterne ligger lidt tilbagetrukket i dobbelte bungalows og er bygget med tykke vægge og kuppelformet loft.
Tillæg ved opgradering til Deluxe Chalet:
- 2 personers Deluxe Chalet: 2.100 kr./prs.
- Single Deluxe Chalet: 3.700 kr.


Afrejse og priser
Kr. 13.999,- (inkl. enten Fotoworkshop eller Yoga Retreat)
Det er ikke et krav at deltage på hverken Fotoworkshop eller Yoga Retreat)
Inkluderet:
- Fly: Kastrup - Hurghada t/r
- 4 dages dykning i Shagra
- 2 dages dykning i Wadi Lahami (5 båddyk i alt. Et af dykkene kan ændres til en snorkeltur med delfiner på Sataya)
- Fotoworkshop med Morten Bjørn eller Yoga Retreat (Du vælger selv, om du deltager på et Yoga hold, fotoworkshoppen eller bare vil slappe af)
- Alle måltider
- Sodavand/vand/kaffe/te
- Alle transfers i Egypten
- Turist visum
- Miljø/havne/marinepark/fuel surcharge-gebyrer (80 Euro)
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)
Ikke inkluderet:
- Ekspeditionsgebyr (kr. 150,- pr. faktura)
- Evt. fly fra andre steder end Kastrup (vi hjælper gerne med fly fra hele verden)
- Evt. forsikringer
- Uspecificerede drikkevarer og måltider
- Drikkepenge
- Udstyrsleje
Fotoworkshop med Morten Bjørn
Rejsen er for dig med særlig interesse for undervandsfotografering og henvender sig til alle, der vil lære at forbedre deres undervandsfotografering, hvor undervisningen foregår i et uformelt, venligt og ikke-konkurrencepræget miljø.
Morten vil være behjælpelig hver dag gennem hele turen. Niveauet af viden er højt, men turen henvender sig til alle uanset niveau. Hvis du kun dykker med dit Iphone, et gammelt kamera eller andet gør det ikke noget, da det er personen bag kameraet, og forståelsen for motiver og vinkler der er vigtige for at tage det gode billede.
Hele turen har til formål at "have en god ferie" og om at få de bedste billeder, og det er vores erfaring, at være omkring mennesker, der alle har det samme formål, vil gøre det nemmere for dig netop at opnå det formål.
Hvordan fotoworkshoppen vil fungere
Rejsen er en almindelig dykkerferie, men du kan også tilmelde dig fotoworkshoppen med det overordnede tema: Foto, lys, motiver og teknikker. Dykningen ved Shagra gør det nemt at arbejde med kameraet, og du kan tage dykkene i dit eget tempo når du falder over et egnet motiv. Båddykkene i Wadi giver mulighed for endnu flere oplevelser og motiver.
I løbet af ugen kommer der til at være 5 aften-workshops, hvor vi evaluerer billeder og taler om nogle af de spørgsmål, der måtte opstå. Dette giver dig en enestående mulighed for at forbedre dine kundskaber undervejs, lære at bruge dit kamera og samtidig have en fantastisk tur.
Hvem er Morten Bjørn?
Undervands foto som passion
Morten Bjørn Larsen er en dansk fotograf med base i København, som til dagligt arbejder som murer. Dykning kom tilfældigt til Morten, som aldrig rigtig havde overvejet at få et certifikat. Men på en rejse i 2002 overtalte hans kæreste ham til at tage et open water kursus på Phi Phi-øerne i Thailand, og en ny verden åbnede sig for ham.
Fra lille kompakt kamera til stort DSLR set-up
Passionen for undervandsfotografering kom i 2007, da Morten fik et Sea & Sea 860G kompaktkamera og en lille YS27 ekstern flash i bryllupsgave. Det kamera startede en ny måde at dykke på og gjorde selv det mest brune, grå og begivenhedsløse stranddyk spændende igen. Nu var der en udfordring i at komme i position foran fladfiskene for at få det perfekte billede.
Året efter opgraderede Morten til et større DSLR-kamerasystem i jagten på bedre fotokvalitet.
Dygtiggørelse på workshops
Morten har deltaget i tre workshops med den berømte engelske uw-fotograf, Alex Mustard, for at forbedre sine færdigheder og for at møde andre ligesindede. Det at deltage på en workshop og have fuld fokus på at udvikle sine skills og samtidig blive udfordret og få evalueret sine billede, rykker ens evner et niveau op hver gang man deltager.Fotos til magasiner, blogs og VM i fridykning
Siden 2010 har Morten arbejdet som freelancefotograf og skribent for de skandinaviske dykkermagasiner DYK, Sportsdykkeren og Dykking. Det har bragt Morten til Filippinerne, Lanzarote, Sardinien, Norge og Korsika. Mortens artikler og fotos er også blevet offentliggjort i DIVER (UK), SCUBA (UK) Sportsdykaren (Sverige), Scubalife (Kroatien) og Unterwasser (Tyskland).
Du kan se fotos fra og læse en del af Mortens rejseartikler her:
Mortens kone er tidligere fridykker på det danske landshold og derfor blev Morten inviteret til at være den officielle undervandsfotograf ved verdensmesterskaberne i fridykning i 2009.
Spækhuggere i Norge
Sardine Run i Sydafrika
Dykkerrejse til Bonaire
Yoga Retreat
Yoga handler ikke kun om udstrækning og om at berolige sindet, men også om at styrke kroppen. For scuba-dykkere er bevægelse lige så essentiel som vejrtrækning, og dykning kan til tider være fysisk krævende. Derfor er det vigtigt at opretholde en god generel sundhed for at være dykker og for at finde samklang mellem krop, sind og sjæl. De fysiske stillinger, asanas, i yoga hjælper med at styrke kroppen, tone de indre organer og fascier, hvilket reducerer risikoen for skader og forebygger overbelastning.
På den her rejse, har du mulighed for at deltage på et 3 dages Yoga-hold, hvor du får mulighed for at fordybe dig, lære din krop og måske sind bedre at kende.
Rejsen kort fortalt
Hvorfor vælge Kingfish
Alle vores rejsemål har vi selv besøgt
Rejser tilpasset jeres ønsker og drømme
Engageret rådgivning af passionerede dykkere

Har du brug for hjælp?
Kontakt os
Har du spørgsmål til nyt udstyr, dit næste dykkerkursus eller vil du ud at rejse? Vores ekspert team sidder klar til at hjælpe dig.
Book en rådgiver
Spring køen over og book en tid til rådgivning, der passer dig, og vi står klar til at hjælpe. Har du lyst til at komme forbi på Scandiagade til en personlig samtale, eller måske ønsker du, at vi ringer dig op på et bestemt tidspunkt. Det er op til dig. Vi er klar!
Fri retur ved ombytning af vare


