Rødehavet - Liveaboard - Simply the Best
Rejseperiode
Flere ugentlige afgange hele åretVarighed
8 dageSæson
Hele året - Dog er bedst sæson fra juli - decemberHighlights
De flotteste rev i Rødehavet med størst chance for at se hajer...(Inkl. fly)
Jeg er interesseret i Rødehavet - Liveaboard - Simply the Best
Når nedenstående er udfyldt og sendt, vil en af vores rejseagenter kontakte dig.
Den bedste dykkertur i Rødehavet til dykkeren, der vil kombinere smuk vægdykning og chancen for hajer
Brothers, Daedalus og Elphinstone er kendt for at have Rødehavets flotteste vægdykning og for den største chance for at opleve de store pelagiske fisk som hammerhajer, oceanic whitetip, grå revhajer og endda mantarokker.
Begge koralrev ligger langt fra kysten og har flotte koraller og et imponerende undervandsliv.
På en liveaboard får du masser af fantastisk dykning og ren afslapning
En liveaboard er den mest effektive og afslappende form for dykkerferie man kan forestille sig. Her skal du ikke lave andet end at dykke, spise, slappe af og sove. Besætningen på vores liveaboard både sørger for at du får den bedste ferie du kan forestille dig og at du er klar til at hoppe i vandet på det helt rigtige tidspunkt på det helt rigtige sted.
Dagsprogram for din store oplevelsestur
Dag 1: Fly fra Danmark og transfer til båden.
Dag 2: Afsejling og checkdyk samt dykning resten af dagen.
Dag 3: 3-4 dyk i marineparkerne
Dag 4: 3-4 dyk i marineparkerne
Dag 5: 3-4 dyk i marineparkerne
Dag 6: 3-4 dyk i marineparkerne. Afsejling mod kysten.
Dag 7: 2 dyk og indsejling til havn.
Dag 8: Transport til lufthavnen og hjemrejse til Danmark.
Brothers og Daedalus har noget af verdens bedste dykning med store fisk
Sammen med Daedalus Reef byder Brothers Islands på Rødehavets (og noget af verdens) bedste dykning med store fisk.
Brothers Islands er fascinerende undervandsbjerge
De 2 klippeøer Little Brother og Big Brother ligger ca. 60km udfor Egyptens kyst og udgør tilsammen ”Brothers”. Øerne ligger ca. 1km fra hinanden og er faktisk kun toppene af 2 enorme undervandsbjerge der rejser sig fra dybet.
Daedalus Reef er langtstrakt og meget afsidesliggende
Daedalus Reef ligger 180km syd for Brothers og 96 km udfra kystbyen Marsa Alam - det er næsten halvejs til Saudi Arabien. Revet er det mest afsidesliggende rev i Egypten og er ca. 450m langt og 100m bredt.
Dyk med hajer, store napoleonsfisk og sunde koraller på lodrette revvægge
Under overfladen på både Brothers og Daedalus er der afgrundsdybe lodrette vægge overbegroet med store intakte og farverige blødkoraller og undervandslivet er utrolig rigt og varieret. Napoleonsfisk, store stimer af tun og trevally, silkehajer, oceaniske hvidtippede hajer og hammerhajer i det blå er mere reglen end undtagelsen. Grå- og hvidtippede revhajer er næsten garanteret og hvis du har heldet med dig kan du endda møde rævehajer og mantarokker.
Dykningen midt ude i Rødehavet er helt fantastisk, og variationen af dyreliv er imponerende. Dette er uden tvivl Rødehavets bedste chance for de store oceangående dyr og stimer af hammerhajer i den rigtige sæson.
Se vraget af et gammelt dampskib og en sunket fragtbåd eller kom i land og nyd den skønne udsigt fra Big Brother
Big Brother huser også 2 vrag. ”Aida” var et 82m langt dampskib som sank i 1957. Vraget ligger nu spredt udover revet, med kun en lille del af skroget samlet på mellem 30-60m dybde. ”Numidia” var et 140m langt britisk fragtskib som sank i 1901. Vraget ligger relativt intakt på en stejl skråning og kan dykkes på 10-80m dybde. Der kan være kraftig strøm og store dønninger der gør det umuligt at dykke vragene. Det er også muligt at komme i land på Big Brother og kravle op til en fantastisk udsigt fra øens fyrtårn. Nogle udstationerede egyptiske soldater tjener lidt ekstra på at sælge ”Brother Island T-shirts” til besøgende dykkere, der lige skal have lidt jord under fødderne igen.
På Daedalus ligger vraget af The Zealot på dybt vand og kan derfor kun dykkes af erfarne trimix dykkere.
Kom tæt på de store fisk på Elphinstone Reef
Ruten går også forbi Elphinstone Reef, der på samme måde er kendt for de større pelagiske fisk.
Brothers og Daedalus er marineparker i Rødehavet
Brothers og Daedalus er en del af ”Marine Park Islands National Park”. Ifølge egyptisk lov er natdyk ikke tilladt og det er påkrævet at hvér dykker medbringer egen dekobøje/SMB, en lygte (til dykning i dagslys) og en nødfløjte/sonic blast.
Dykkererfaring til liveaboard
Vi anbefaler PADI Advanced certifikat (eller tilsvarende) samt erfaring med strømdyk til denne dykkerrejse.
Kort
Dykkerbåde i Rødehavet
Alle vores liveaboards er håndplukkede med eget bad/toilet samt A/C i kahytterne. Niveauet af luksus afhænger af den valgte båd.
Afrejse og priser
Vi giver prismatch på denne rejse - du kan ikke finde samme rejse billigere andre steder.
Ønsker du at rejse på andre dage eller senere end vi har planlagt nedenfor, er du altid meget velkommen til at kontakte os.
Inkluderet på liveaboard
- Fly: Kastrup/Billund/Århus - Hurghada t/r
- 8 dages/7 nætters liveaboard
- 3-4 guidede dyk om dagen
- Alle måltider
- Sodavand/vand/kaffe/te på liveaboard
- Alle transfers
- Tank & bly
- Gebyr til Rejsegarantifonden
- Fuld pakkerejse (Fordele ved dækning af pakkerejseloven og Rejsegarantifonden)
Ikke inkluderet på liveaboard
- Ekspeditionsgebyr
- Ubegrænset Nitrox**
- Visum & mad ombord fly (kr 450,- pr person -inkluderes ved booking af rejsen)
- Drikkepenge
- Evt. leje af udstyr
- Forsikringer
- Miljø/havne/park/fuel surcharge gebyr på mellem 150-220 Euro (afhængig af båd/sejlrute)***
** På de fleste af vores liveaboards er Nitrox inkluderet i prisen, men der er dog enkelte hvor det tilvælges separat. På dit tilbud vil det altid være specificeret om Nitrox er inkluderet.
*** På enkelte liveaboards er miljø/havne/park gebyr inkluderet i prisen. Gebyret afhænger af hvilken båd/sejlrute du vælger og på dit tilbud vil dette være udspecificeret.
Her kan du opleve dykningen på de steder, vi dykker
Kom helt tæt på hajer og dyk med flotte fisk
Se en haj i øjnene og oplev fascinerende mantarokker
Tæt på napoleonsfisk og store fiskestimer
Hyggelig stemning på båden og dykning med barracuda og skildpadder
Rejsen kort fortalt
Hvorfor vælge Kingfish
Alle vores rejsemål har vi selv besøgt
Rejser tilpasset jeres ønsker og drømme
Engageret rådgivning af passionerede dykkere

Har du brug for hjælp?
Kontakt os
Har du spørgsmål til nyt udstyr, dit næste dykkerkursus eller vil du ud at rejse? Vores ekspert team sidder klar til at hjælpe dig.
Book en rådgiver
Spring køen over og book en tid til rådgivning, der passer dig, og vi står klar til at hjælpe. Har du lyst til at komme forbi på Scandiagade til en personlig samtale, eller måske ønsker du, at vi ringer dig op på et bestemt tidspunkt. Det er op til dig. Vi er klar!
Vi fandt andre produkter du måske kan lide!
-
Rødehavet - Liveaboard - Deep South & St JohnsUgentlige afgange hele året11.999,00DKK(inkl. fly) -
Socorro Island - Mexico - LiveaboardHver uge - november til maj35.999,00DKK(inkl. fly) -
Maldiverne - LiveaboardFlere gange om ugen - året rundt23.999,00DKK(inkl. fly)
Fri retur ved ombytning af vare


















